Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Overlæge / afdelingslæge til Akutafdelingen, Nykøbing F. Sygehus

 

Vi søger akutlæger til vores Akutafdeling på Nykøbing F. Sygehus, og hvis du tænker, at det lige er dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Er du interesseret, men ikke helt sikker på, hvordan vi arbejder i en akutafdeling, så tilbyder vi dig gerne nogle måneders ansættelse, hvor du kan afprøve, hvordan du fungerer i vores til tider lidt hektiske arbejdsmiljø.

Vi er en ung akutafdeling med fokus på det gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse for både yngre læger og akutlæger. Aktuelt er vi bemandet til 14 akutlæger og 24 yngre læger. Vi ser alle patienterne, og vi har en akutlæge på vagt i alle døgnets 24 timer.

Vi er meget bevidste om, at Sundhedsstyrelsen har godkendt specialet akut medicin. Vi prioriterer meget højt at opgradere vores akutlæger til at få anerkendelsen som speciallæge i akut medicin. Det vil også gælde nyansatte læger i afdelingen.

Akutafdelingen modtager omkring 100-130 patienter dagligt, hvoraf cirka 50 er skades­patienter. Patienter, der forventes udskrevet inden for 48 timer, forbliver i Akutafdelin­gen, der råder over 32 sengepladser. Øvrige patienter overflyttes inden for seks timer til en specialafdeling. 

Der er etableret et tæt samarbejde med henholdsvis medicinsk, geriatrisk, kirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling omkring patienterne.

Vi søger en

  • Læge med interesse for den akutte patient
  • Læge, der vil være med til at styrke og udvikle vores akutafdeling
  • Læge, der er god til at samarbejde både internt og eksternt. Vi har en stor kontaktflade til andre specialafdelinger, AMK og primærsektoren og vi arbejder på at skabe sammenhængende patientforløb
  • Læge med interesse for at tage del i uddannelsen af vores yngre læger, sammen med vores andre læger og uddannelsesansvarlige overlæge
  • Læge, der er parat til at efteruddanne sig inden for specialet akutmedicin og tage relevante kurser

Vi forventer

  • Du forholder dig til de syv lægeroller i din ansøgning
  • Du er interesseret i at arbejde i et dynamisk og visionært arbejdsmiljø
  • Du er en læge med interesse for koordinering og supervision af behandlingen af de akutte patienter, såvel medicinske som ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter
  • Du vil undervise og supervisere unge læger sammen med afdelingens øvrige akutlæger
  • Du kan arbejde tværfagligt i et team af akutlæger, akutsygeplejersker og yngre læger
  • Dine kliniske kvalifikationer er brede, gerne med fokus på det akutte, men det er ikke en nødvendighed

Vi tilbyder

  • Ansættelse som overlæge/afdelingslæge/1. reservelæge i henhold til funktionsbeskrivelse for overlæger/afdelingslæge ansat i Region Sjælland
  • En spændende hverdag med klinisk arbejde i en højteknologisk afdeling
  • Uddannelse som kvalificerer dig til specialet Akutmedicin*
  • Mulighed for stor indflydelse på fordelingen af arbejdstiden

Nuværende fysisk forhold

  • 32 modtagelses- og observationsrum
  • To traumerum
  • Et hjertestoprum
  • Et røntgenrum
  • Syv skadelejer
  • En lægevagt
  • Fremadrettet udbygges rum til CT-scanner

Ved særlig interesse tilbydes

Deltagelse i meritgivende postgraduate kurser eksempelvis lederudvikling og medvirken i forskningsprojekt inden for akutområdet.

På hverdage er der bustransport arrangeret af sygehuset fra København direkte til Nykøbing F. Sygehus og retur både morgen og eftermiddag svarende til vagtskiftet, så du har selvfølgelig mulighed for at tilrette din arbejdstid derefter.

Det er muligt at booke overnatning på vores Personalehotel eller leje en bolig ved at kontakte sygehusets Boligformidling.

Ansættelsesbetingelser

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med enten FAS eller YL efter kvalifikationer samt lokallønaftale.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen

  • Ledende overlæge Anne Molzen, 56 51 69 00 / 20 35 89 59

Funktionsbeskrivelse for overlæger/afdelingslæger ansat i Region Sjælland kan rekvireres hos ledelseskonsulent Britt Bøgvad, bbog@regionsjaelland.dk

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne Molzen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005004
  • Quick-nr.
    360766
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Anne Molzen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005004
  • Quick-nr.
    360766
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.