Reservelæger søges til introduktionsstillinger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri
Vi søger
reservelæger til introduktionsstillinger med tiltrædelse 1. februar eller
snarest derefter.
Jobbet
Alle
stillinger er af 1 års varighed. Stillingerne er målrettet til læger, der
ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske
speciale.
Der er
mulighed for stilling på vores matrikler på Hillerød, Bispebjerg eller
Glostrup.
Vi tilbyder
- En stilling, der danner indgang til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i et stort regionsdækkende center.
- Et stærkt fagligt miljø der sætter patienten i centrum og prioriterer den faglige udvikling.
- Et center med en stærk forskningsaktivitet.
Særligt for
Hillerød
- Som I-læge tilknyttes du et ambulatorie eller døgnafsnit, og indgår i afsnittets tværfaglige team.
- Du kan stifte bekendtskab med alle almene børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger hos småbørn, skolebørn og unge.
- Der er kun dagarbejdstid.
Særligt for
Bispebjerg
- Som I-læge tilknyttes du et ambulatorie eller døgnafsnit, og indgår i afsnittets tværfaglige team under ledelse af en speciallæge.
- Du kan stifte bekendtskab med ex. tilstande som bipolar sindslidelse, transkønnede, selvmordsforebyggelse og spiseforstyrrelse.
- Der er 12-skiftet vagttjeneste fra egen bolig.
Særligt for
Glostrup
- Stillingerne vil være med start i akut-blok, med høj vagtintensitet – med intensiv oplæring i akut børne- og ungdomspsykiatri, hvor du vil kunne forvente at få opfyldt kompetencer for selvmordsrisikovurdering, aggressionsvurderinger, akutte psykiatriske tilstande, medicinsk behandling heraf, samt akutte krisesamtaler.
- Efter ca. 4 mdr. skiftes til ambulant- eller døgnafsnit for børn eller unge- med lav vagtintensitet, hvor du får en mere uddybende introduktion til børne- og ungdomspsykiatriske lidelser som ADHD, Autisme, psykoser og affektive tilstande.
Vi forventer
En læge med lyst til børn, unge
og deres familier.
Gerne relevant klinisk erfaring
med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen
praksis.
Personlig indstilling både i
forhold til akut/intensiv indsats og planlagt aktivitet.
Gennemført KBU og tilladelse
til selvstændigt virke som læge i Danmark.
Ansættelsesvilkår
Løn- og
ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og
Danske Regioners Lønnings- og takstnævn.
I henhold
til lovkrav skal der ved eventuel ansættelses på Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centret indhenter attesten
hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til
ansættelse.
Der
indhentes efter aftale med ansøger altid reference inden endelig beslutning om
ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning
vedlagt CV og relevante bilag sendes digitalt via linket i opslaget.
Anfør
venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.
Ansøgningsfrist: Mandag den 7.
januar 2019.
Der afholdes
ansættelsessamtaler den 10. og 11. januar.
Yderligere
oplysninger
Hvis du
ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
klinikchef Nina Staal, nina.staal@regionh.dk eller klinikchef Jan Kristensen, jan.birnbaum.kristensen@regionh.dk
Du er også
velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk
Om centret
Børne- og
ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af
to afdelinger: Afdeling for ambulante tilbud og Afdeling for døgntilbud.
Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og
ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret
tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt
forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske
afsnit.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Jan Birnbaum Kristensen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
6 - ESK-numre
5798000384811 - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2019 - Regionens jobnr.
215625 - Quick-nr.
360774 - Indrykningsdato
11-12-2018 -
Ansøgningsfrist
07-01-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×