Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

maglevænget 2, 2750 ballerup

Lægesekretær til Psykoterapeutisk Ambulatorium

 

Lægesekretær til Psykoterapeutisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Ballerup

 

Vi har et stort og moderne ambulatorium, hvor patienter tilbydes psykiatrisk behandling og særligt psykoterapi i både gruppe og individuelt.

 

Ambulatoriet består af 3 teams: IPAO-Affektiv (opfølgning efter indlæggelse samt affektive pakkeforløb), PTSD (pakkeforløb for PTSD) og BP-team (pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser).

 

Stillingen er i vores sekretariat, der betjener alle tre teams. Der vil både være tale om administrative opgaver og modtagelse af patienter. Der er ca. 35 medarbejdere i ambulatoriet. Udover sekretærer er vi læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver. Vi har typisk 400-500 aktive patienter i behandling i ambulatoriet.

 

Vi tilbyder:

 

  • God kollegial støtte og samarbejde
  • Mulighed for indflydelse på arbejdsgange og opgaveløsning

 

 

Vi forventer at du:

 

  • Er uddannet lægesekretær.
  • Har solid og sikker rutine i varetagelse af opgaver i Sundhedsplatformen inkl. håndtering af arbejdslister, henvisninger og div. fejllister (særligt LPR-fejl).
  • Trives med ovennævnte SP opgaver også som en primær del af arbejdsdagen.
  • Fungerer sikkert med MS Office pakken herunder Outlook.
  • Har betydelig erfaring med sekretariatsbetjening i et ambulatorium og meget gerne et psykiatrisk ambulatorium.
  • Har erfaring med eller interesse for at kunne varetage den administrative del i kvalitetssikringssystemet: Behandlingseffekt.
  • Kan opretholde et højt kvalitetsniveau i udførelsen af opgaverne også i perioder med travlhed.
  • Udviser omhyggelighed i varetagelsen af de daglige opgaver.
  • Kan trives i dagligt, tæt samarbejde med ambulatoriets 2 øvrige sekretærer samtidig med, at vi er et center, hvor der ved ferier o.lign. kan blive behov for at dække ind på udvalgte afsnit (ambulatorier).
  • Kan efterleve organisationens værdier om ansvar, respekt, faglighed og udvikling med patienten i centrum.

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer til besættelse pr. 1. marts 2019. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

 

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

 
    Psykolog og afsnitsleder Ann Colleen Nielsen på tlf. 3864 5040 
 

    Ansøgningsfristen er den 17. januar kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

 

 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Ann Colleen Nielsen
  • Adresse
    maglevænget 2, 2750 ballerup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    215627
  • Quick-nr.
    360777
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    maglevænget 2, 2750 ballerup
  • Kontaktperson
    Ann Colleen Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    215627
  • Quick-nr.
    360777
  • Indrykningsdato
    13-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.