Region Nordjylland

Sengeafsnit for Retspsykiatri S10

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10

Aalborg Universitetshospital –  Klinik Psykiatri Syd ,
søger 1 sygeplejerske til 37 timer ugentligt i skiftende vagter . Arbejde hver tredje weekend i 12 timers vagter.


Målgruppe:
Målgruppe for Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10 er psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling, dom til anbringelse samt patienter, som indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede.

Det faglige miljø i Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10
S10 er et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit med plads til 10 patienter. Vi varetager langvarig intensiv behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Vores behandling er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Vi har et stort fokus på aktiviteter sammen med patienterne såsom ADL og motion.
Under indlæggelsen træner patienten praktiske og sociale færdigheder, hvor træningen foregår i grupper eller individuelt. Vi arbejder tværfagligt, og sammen med patienten laves behandlings- og udslusningsplan.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes målrettet med dokumentation af sygeplejen. Derudover arbejdes der bl.a. med Safeward ,Sikker Psykiatri, GEB mm.
Vi synes selv, at vi arbejder med psykiatriens mest spændende speciale og patientgruppe. Som sygeplejerske får du mulighed for at bruge alle elementerne af din psykiatriske sygepleje. Både den grundlæggende og den relationelle. Brænder du for den psykiatriske sygepleje, kan vi tilbyde dig et job, hvor du får mulighed for at bruge din faglighed i et af psykiatriens meget spændende specialer.

Vi søger en sygeplejerske der:
  • Har lyst til at arbejde med retspsykiatriske patienter i et rehabiliteringsforløb
  • Gerne med erfaring med psykiatri
  • Kan arbejde som daglig kontaktperson og indgå i det tværfaglige team
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblik i pressede situationer
  • Vil være med til at udvikle sygeplejen i afsnittet
     
    Vi kan tilbyde:
  • Introduktion og oplæring i psykiatrisk sygepleje og retspsykiatri
  • En høj faglig kvalitet i pleje og behandling
  • Planlagt kontinuerlig supervision, samt kollegial sparring og undervisning
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø med afsæt i psykiatriens værdigrundlag
  • Gode engagerede kolleger, der brænder for den psykiatriske sygepleje, og det retspsykiatriske sub speciale
  • Faglig udvikling indenfor specialet
  • Konflikthåndteringskursus, samt vedligeholdelsesdage x 3 årligt
  • Undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
     
    Overordnet om Psykiatrien i Region Nordjylland:
    Psykiatrien er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien.
     
    Klinik Syd er en voksenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion. Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens andre har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner har til huse i Brønderslev.
    Områderne Akut Psykiatri, Mani og depression, Angst og Personlighedspsykiatri og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
      
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Ved ansættelser i Klinik Psykiatri Syd indhentes der straffeattester på alle nyansatte medarbejdere.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Karin Risdal på tlf.nr. 97643443 eller 97643444.
  
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5279
  • Quick-nr.
    360791
  • Indrykningsdato
    12-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5279
  • Quick-nr.
    360791
  • Indrykningsdato
    12-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.