Psykologer til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Klinik for Traumatiserede Flygtninge søger to psykologer 37 timer pr. uge, som har lyst til at styrke og udvikle behandlingen af traumatiserede flygtninge i Region Sjælland.
Klinikken behandler patienter, der har udviklet traumerelaterede psykiatriske lidelser efter udsættelse for krig eller anden organiseret vold fx fængsling med tortur, længerevarende politisk forfølgelse eller krigs- og borgerkrigsoplevelser i hjemlandet.
Vi søger to psykologer med særlig interesse for det psykotraumatologiske og transkulturelle felt samt ønske om at videreudvikle sine kompetencer indenfor dette område via en specialiseret klinisk praksis.
Vi arbejder løbende med konkretisering og implementering af pakkeforløb for traumatiserede flygtninge. Du vil komme til at deltage i og medvirke til en spændende proces med implementering af nye arbejdsgange og opkvalificering af personalet.
Afhængig af din erfaring med patientgruppen tilbydes supervision efter behov. Vi er optaget af, at vores medarbejdere tilbydes et godt arbejdsmiljø med mulighed for supervision, kollegial sparring, fællesskab, faglig udvikling og personlig trivsel.
Hvem er vi?
Klinikken løfter Regionsfunktion for traumatiserede flygtninge, og vi har hovedsæde i det nye psykiatrisygehus i Slagelse samt kliniske funktioner i Vordingborg og Køge.
I personalegruppen indgår sekretærer, læger, psykologer herunder specialpsykolog, sygeplejersker herunder klinisk sygeplejespecialist og specialsygeplejerske, socialrådgivere, fysioterapeut og psykomotoriske terapeuter.
Enhedsledelsen består af overlæge og afdelingssygeplejerske.
Arbejdsopgaver
- Traumefokuseret og informeret psykoterapi
- Psykologiske vurderinger og psykometrisk måling
- Tilrettelæggelse af behandlingsforløb i samarbejde med specialist i psykiatri og tværfagligt personale
- Undervisnings og evt. supervisionsopgaver i forhold til mono – og tværfagligt personale
Kvalifikationer
- Gerne erfaring med traumebehandling
- Det er en fordel, hvis du har en traumeterapeutisk uddannelse anden psykoterapeutisk specialistuddannelse
- Interesse for og gerne erfaring med tværkulturel behandling
- Er i stand til selvstændigt at strukturere egen arbejdsuge
- Trives i tæt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
- Gode samarbejdsevner, overblik og fleksibilitet
Vi tilbyder dig
- Mulighed for at bidrage til at udvikle behandlingstilbuddet i en specialiseret funktion med en spændende patientgruppe
- Mulighed for at opbygge en specialiseret kompetence i traumebehandling
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
- Specialiststøtte i den kliniske hverdag
Yderligere information
Du vil få delt arbejdssted mellem Slagelse/Køge eller Slagelse/ Vordingborg.
Du er velkommen til at komme på et uforpligtende besøg i klinikken eller få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingssygeplejerske Line Nordentoft, 25 30 98 76, llno@regionsjaelland.dk .
Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og den pågældende faglige organisation. Der er mulighed for efteruddannelse både internt og eksternt.
Ansættelsessamtaler 10.01.19
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Line Nordentoft - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
005006 - Quick-nr.
360834 - Indrykningsdato
11-12-2018 -
Ansøgningsfrist
06-01-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske eller psykolog til OPUS team, Distriktspsykiatrien i Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland
Psykiatrien | Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Center for Neurorehabilitering søger neuropsykolog
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
PsykologOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Udviklende psykologstilling til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Stor mulighed for at få Danmarks mest spændende specialpsykolog/psykologstilling i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024