Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik 2 Randers

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Specialpsykolog eller specialist i psykoterapi søges til psykiatrisk klinik 2

Til en fuldtidsstilling som teamleder i vores team for personlighedsforstyrrelse, søger vi en specialpsykolog eller specialist i psykoterapi. Teamet hører til i psykiatrisk klinik 2 Randers/Favrskov og er ledig til besættelse pr den 15. februar 2019 eller efter aftale.

Specialpsykologen/psykologen refererer som teamleder til funktionsledelsen i klinikken og har ansvar i.f.t. funktionsområder beskrevet i § 2 i Bekendtgørelsen om specialuddannelse af psykologer i psykiatri. Disse områder vedrører bl.a.:

- Psykopatologisk diagnostisk udredning
- Psykologisk behandling
- Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Kvalitetsudvikling og undervisning
 
Lidt om os
Psykiatrisk klinik 2 er en nystartet klinik med flere specialer. Vores arbejdsområde er personer med skizofreni, herunder et særligt intensivt tilbud til incidente patienter.
Patienter med personlighedsforstyrrelse, hvor vi tilbyder psykoterapeutisk behandling til dem der kan profitere af dette. Personer med dom til behandling, der typisk får et behandlingstilbud af 3-5 år. Klinikken modtager også patienter med ADHD og anden samtidig psykiatrisk lidelse.

Klinikken er delt ind i teams efter arbejdsområde, men samarbejder på tværs. De fleste har mange års erfaring med psykiatrisk behandling med særlig uddannelse indenfor aktuelle arbejdsområde. Team for personlighedsforstyrrelser arbejder indenfor en psykodynamisk ramme med gruppeterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Vores tilbud er under forandring, hvor fokus bl.a. skal være at opbygge et tæt samarbejde med stationært afsnit. Omdrejningspunktet er fokus på behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse, der ikke kan rummes i det aktuelle terapeutiske tilbud. En del af opgaven for teamlederen er, at opbygge dette samarbejde og tilbud i samarbejde med funktionsledelserne på begge afsnit. I denne forbindelse forventes Trauma Informed Care (TIC) indarbejdet både i stationært og ambulant regi, så viden om dette og implementering af TIC vil være meget centralt. Ligeledes vil der også vil blive lagt vægt på erfaring med arbejdet i akut regi/skadestue (vurdering, udredning og behandlingsplanlægning).
 
Vi arbejder evidens baseret og der sigtes imod at opbygge en monitorering af behandlingseffekten der kan danne baggrund for forskning. Et arbejde vi også forventer du har erfaring med og kan indgå i.
 
Klinik 2 er en arbejdsplads hvor gode idéer er meget velkomne og vi værdsætter et godt arbejdsmiljø med forventning til, at alle bidrage til dette.
Vi arbejder intensivt med forbedringer og anvender i dagligdagen tavlemøder som metode til dette.

Vi har stort fokus på medarbejdernes trivsel og vi vægter løbende opdatering af viden og implementering af nye arbejdsmetoder.

Vi tilbyder:
- Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau
- Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
- Faglige udviklingsmuligheder
- Gratis parkering
- Mentorordning og hjælpsomme kollegaer i dagligdagen
- Billigt medlemsskab af sportsforening

Arbejdsopgaver:
- Visitation og vurdering af patienter med akut/sub-akut problematik
- Udredning og diagnostik
- Psykoterapi, individuelt og gruppe
- Psykoedukation
- Forskningsansvar
- Supervision af personale


Kvalifikationer:
- Specialpsykologuddannelse
- Specialistgodkendelse i psykoterapi, gerne psykodynamisk retning
- Viden om Trauma Informed Care (TIC)
- Erfaring fra akut regi
- Erfaring med IIP analyse v. personlighedsforstyrrelse
- Forskningserfaring
- Særlig kendskab til differentialdiagnostik, komorbiditet samt behandling indenfor    psykoselidelser og personlighedsforstyrrelser
- Bredt kendskab til biopsykosociale behandlingsmetoder, herunder forskellige former for psykoterapi
- Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde og fortsat udvikling af velfungerende team
- Personlig integritet.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende sygeplejerske Carina Falk Rasmussen på tlf. 78 47 54 57.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 2019
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15754
  • Quick-nr.
    360880
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15754
  • Quick-nr.
    360880
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.