Introduktionsstilling til Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Ved Klinisk Biokemisk Afdeling i Slagelse er der en introduktionsstilling (nr. 3800T6-60-i-01) ledig til besættelse 01.09.19 eller efter aftale. Stillingen er et-årig og til stillingen er der tilknyttet dagvagt.
Et vigtigt formål med introduktionsuddannelsen er at afklare, om du har lyst til og er egnet til at fortsætte med en speciallægeuddannelse i klinisk biokemi.
Du kan læse om specialet klinisk biokemi på DSKB’s hjemmeside http://www.dskb.dk og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i ”Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi” her
Klinisk Biokemi indgår i alle patientforløb, da afdelingen varetager analysering af prøver rekvireret fra alle hospitalsafdelinger og fra praksis.
Vigtige lægefaglige opgaver er fortolkning af analyseresultater, kommenteret svarafgivelse samt rådgivning af klinikerne. Endvidere arbejdes der med kvalitetssikring af både laboratoriets apparatur og små patientnære instrumenter i både primær og sekundær sektoren. Under ansættelsen vil du opnå specialviden om biokemiske analyser og deres kliniske anvendelighed og kunne rådgive kolleger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar.
I uddannelsen af speciallæger i Klinisk Biokemi, lægges der vægt på forskningsmæssig uddannelse og selvstændigt videnskabeligt initiativ. Du skal derfor være interesseret i at deltage i biomedicinsk udvikling og forskning, som er en integreret del af specialet. Ved ansættelsessamtalen vil blive drøftet interesseområder og mulige forskningsprojekter, som kan gennemføres under introduktionsuddannelsen under kyndig vejledning.
Du vil få indflydelse på planlægning af dit eget arbejde og vi lægger vægt på samarbejde fagligt og tværfagligt, samt selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne. Der vil som regel være tid til fordybelse således, at opgaverne bliver løst ud fra et fagligt, underbygget grundlag.
Stillingen indebærer arbejde med vurdering, fortolkning og rådgivning vedrørende klinisk biokemiske analyser. Desuden vil du blive inddraget i funktioner vedrørende kvalitetssikring og samtidig deltage i afdelingens undervisningsopgaver og udvikling-/forskningsprojekter.
Klinisk Biokemisk Afdeling, uddannelse er primært placeret på Slagelse Sygehus, men afdelingen omfatter også Klinisk Biokemi på Næstved og Nykøbing Falster Sygehuse. Der kan forekomme uddannelses aktiviteter på alle matrikler.
Om afdelingen
- ca. 240 medarbejdere, der udfører 12,3 millioner analyser om året
- Afdelingen har specialfunktioner inden for
- Trombofili og blødningsdiagnostik: Rådgivning og fortolkning i forbindelse med trombofili og blødningsdiagnostik
- Paraproteinæmi og myelomatose: Screening og kvantitering
- Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte psykofarmaka/antiepileptika:
- Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme
- Danmarks mest moderne biobank
- Sekretariat for tarmkræftscreening i Region Sjælland
- Undervisningsopgaver i forhold til bioanalytikerstuderende
Dine opgaver bliver at
- Rådgive kolleger på kliniske afdelinger
- Rådgive praktiserende læger
- Deltage i arbejde vedrørende laboratorieanalyse og kvalitetssikring
- Deltage i undervisning
- Deltage i udvikling-/forskningsprojekter
Vi forventer, at du
- Er nysgerrig, engageret og god til samarbejde
- Har lyst til faglig og personlig udvikling
- Har lyst til forskning/udvikling
Vi tilbyder
- Gode udviklingsmuligheder
- Engageret og dygtigt personale
- En afdeling med mange funktioner
Arbejdssted er primært Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til uddannelsesansvarlige overlæge Esther A. Jensen esaj@regionsjaelland.dk, 93 57 03 23 eller ledende overlæge Jesper Clausager Madsen, jemad@regionsjaelland.dk, 24 76 39 64.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Esther Jensen - Stillingstype
Reservelæge & Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
3800T6-60-i-01 - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2019 - Regionens jobnr.
005043 - Quick-nr.
360897 - Indrykningsdato
13-12-2018 -
Ansøgningsfrist
30-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×