Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Anæstesisygeplejersker til Danmarks bedste mindre hospital

Anæstesiologisk Afsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, søger en anæstesisygeplejerske til en fast stilling samt 1 anæstesisygeplejerske til et årsvikariat. Der er tale om stillinger på 37 timer/uge og de ønskes besat pr. 1. februar 2019 eller efter aftale. Der vil være tilstedeværelse i både i dagkirurgiske afsnit samt Central OP.

Vi søger anæstesisygeplejersker, som er vant til et højt og varieret arbejdsflow. Skal kunne agere i en til tider meget omskiftelig hverdag og finde udfordringer heri. Du skal have kendskab til anæstesi, til store omfattende operationer og til små hurtige indgreb på dagkirurgisk niveau.
 
Vi er blandt Danmarks mest produktive hospitaler. Vi leverer høj faglig kvalitet og scorer højt i patienttilfredshedsundersøgelser. Derudover er vi kåret som Danmarks bedste mindre Hospital gentagne gange. Det vil vi fortsat gerne kunne leve op til.
Vi har en stor operationsgang med specialefunktion indenfor hofte- og knæ, ryg og skulder operationer. Derudover bliver der foretaget mange operationer i dagkirurgisk regi.
 
Vi arbejder i tværfaglige teams. Vi har en værdsættende tilgang til hinanden og vores arbejde. I afdelingen er der en forventning om, at vi hver især anvender og udvikler egne kompetencer. Afdelingen (Central OP og dagkirurgisk afsnit) har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, specialesygeplejersker og kvalitets – og dokumentationsansvarlig sygeplejersker, derudover har alle ansvarsområder.
 
Du får mulighed for at blive en del af et kreativt miljø, hvor udvikling er en naturlig del af arbejdet. Vi arbejder med en organisationsform, hvor både operations- og anæstesisygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter er medarbejdere i et fælles afsnit, inddelt i tværfaglige grupper og med en fælles ledelse. Aktuelt er vi i en spændende proces med et kommende byggeri af ny operationsgang, hvor vi samler alle aktiviteter fra OP og dagkirurgi.
 
Vi er kendt for vores gode arbejdsmiljø og kollegiale sammenhold.
Der er stor aldersspredning med både erfarne og nyuddannede kolleger, hvilket er med til at højne den faglige kvalitet.
 
Vi kan tilbyde stor indflydelse på arbejdstidsplanlægningen.
Der er enkelte vagter/aftenvagter pr. måned, og vi arbejder ca. hver 8. weekend.
 
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor der:
  • lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
  • er store faglige udviklingsmuligheder samt et konstant fokus på at levere god kvalitet
  • arbejdes i teams på OP-stuerne med et udstrakt tværfagligt samarbejde
  • er en god omgangstone og et godt forhold mellem kollegerne
  • holdes delvis nedlukket i ferieperioderne
  • bliver taget individuelle hensyn i tjenestetidsplanlægningen
Vi forventer, at du:
  • vil være en aktiv medspiller i skabelsen af det gode arbejdsmiljø
  • er faglig dygtig og arbejder selvstændigt med din egen læring og udvikling
  • har en anerkendende tilgang til dialog og samarbejde
  • kan se muligheder i en dynamisk og meget foranderlig hverdag
  • har en positiv tilgang og et stabilt fremmøde
Hvis du tiltales af: arbejdsglæde, tværfagligt teamsamarbejde, høj faglighed og en hverdag, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø, så håber vi, at du har lyst til at blive vores nye kollega.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.500 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Lotte Niebur –
direkte tlf. nr. 7841 6888 – for nærmere information og eventuelt besøg i afdelingen.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse ved at følge linket.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag d. 10. januar 2019.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag d. 18. januar 2019.
Hvis du bliver udvalgt til samtale vil du ca. 4 – 5 dage inden samtalen modtage besked.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lise-Lotte Niebur
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15756
  • Quick-nr.
    360909
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lise-Lotte Niebur
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15756
  • Quick-nr.
    360909
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.