Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Vores kollega er gået på barsel og vi søger derfor en sygeplejerske til et et-årigt barselsvikariat. Det er med hver 3. weekend med 8 timers vagter.

Vores kollega er gået på barsel og vi søger derfor en ny kollega til et et-årigt barselsvikariat.

Vi du lære det kardiologiske speciale at kende og vil du gerne arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige, sjove og søde kollegaer der værner om deres fælles arbejdsmiljø? Hvis ja – så kom og arbejd sammen med os.

Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag, hvor vi sammen med lægerne behandler, passer og plejer patienter med kardiologiske sygdomme. Ingen dage er ens. Vi har en uformel omgangstone og humor har en stor plads i hverdagen. Vi arbejder med faglig udvikling og prioriterer uddannelse af personalet højt.

Vi er specialiserede og har regionsfunktion i undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og ballonudvidelse med stentbehandling (PCI), og modtager patienterne før og efter procedure i  Kardiologisk Laboratorium til observation, behandling og pleje. Samtidig har vi regionsfunktion for patienter med endokardit, hvor vi også varetager den ambulante sygepleje-opfølgning kort efter udskrivelse. Vi modtager også akutte patienter, hjertesvigtspatienter og har terminale forløb. Indlæggelsesforløbene spænder derfor fra korte indlæggelser på 1 døgn og længere indlæggelser på nogle uger.

Vi har 22 sengepladser, alle med telemetriovervågning. Pr. 01.03.19 udvider vi til 24 senge.

Vi lægger vægt på en høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes pårørende. Vi arbejder på at være fagligt opdaterede i kardiologisk sygepleje, undersøgelses – og behandlingsprincipper.

Sygeplejeopgaverne er vekslende fra akut intensiv sygepleje, information og vejledning samt pleje af kronisk syge hjertepatienter og terminale forløb.

Personalegruppen består af fire social- og sundhedsassistenter og 30 sygeplejersker hvoraf der er en souschef, en klinisk specialist, en AKU og en afdelingssygeplejerske. Vi er en velfungerende, dynamisk og engageret gruppe, der brænder for sygeplejen til netop de patienter, der indlægges hos os og vi har et godt samarbejde og socialt sammenhold.

Vi har en bred aldersfordeling fra 25 til 65 år. Vi er en god blanding af erfarne og mindre erfarne sygeplejersker hvor alle hjælper hinanden og du står aldrig alene i en akut situation.

Har du erfaring med kardiologisk sygepleje, er det dejligt, og ellers lærer du det hos os.

Vi har sygeplejekonferencer og har et godt læringsmiljø i afsnittet. Du får struktureret introduktion, og en mentor når du starter, og du kommer på basisuddannelse i kardiologisk regi og sidenhen på kardiologisk efteruddannelse.

Vi søger en sygeplejerske

  • Med interesse i og villighed til at lære nyt og ønske om at deltage i afsnittets videre udvikling
  • Som kan lide at agere i en til tider travl hverdag med mange bolde i luften og hvor forandringer og nye tiltag bliver oplevet som noget positivt
  • Med gode kommunikations og samarbejdsevner
  • Med en empatisk og imødekommende fremtoning

Stillingen er på enten 32 eller 37 timer om ugen i blandede vagter med hver 3. weekend Vi kører ikke 12 timers vagter. Du har stor indflydelse på egen vagtplan og der tages hensyn til familie og fritidsinteresser. Du er velkommen til at komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe.

Har dette vakt din interesse, så kontakt afdelingssygeplejerske Else Dueled Kruuse eller souschef Lene Arnesen, 47 32 23 28.

Der er ansættelsessamtaler tirsdag d. 26.02.19.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Else Kruuse
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005056
  • Quick-nr.
    360931
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Else Kruuse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005056
  • Quick-nr.
    360931
  • Indrykningsdato
    14-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.