Region Syddanmark

Region Syddanmark

Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger en serviceminded og struktureret ledelses- og kursussekretær

 
Er du serviceminded med et stort overblik, grundig og struktureret i din opgaveløsning og har du lyst til at arbejde med udvikling af diabetesbehandling i Region Syddanmark - så er det måske dig vi søger?  
 
Vi mangler en ledelses- og kursussekretær, der dels skal varetage den daglige understøttelse af Centerdirektøren, dels skal være kursussekretær for vores kompetenceudvikling. 
 
Stillingen rummer bl.a. følgende opgaver: 
  • Praktisk planlægning og styring af centerdirektørens mail og kalendere 
  • Klargøring af centerdirektørens møder, herunder papirer, dokumenter, lokaler, forplejning etc. 
  • Koordinering og bestilling af rejser samt tilmelding til konferencer 
  • Diverse ad hoc opgaver i relation til centerdirektøren og ledelsesgruppen 
  • Journalisering og sagsstyring på egne og direktørens vegne  
  • Håndtering af afdelingspostkasse 
  • Tilrettelæggelse af diverse arrangementer i afdelingen herunder jubilæer mv.    
  • Kursus/uddannelsesadministration afholdt af SDCO, herunder diverse opgaver i Plan2Learn som fx oprettelse af kursusaktivitet, håndtering af tilmeldinger og evt. praktisk forberedelse  
  • Indgå i de øvrige administrative og praktiske opgaver i sekretariatet, herunder fx bestilling af varer til depot mv. 
 
Stillingen er nyoprettet, og i takt med, at SDCO opbygges vil din opgaveportefølje kunne ændre sig. Det forventes bl.a. at uddannelsesaktiviteten i SDCO vil stige de kommende år, hvorfor også behovet for administration af dette felt forventes at blive større. 
 
Vi forventer, at du:        
  • Har relevant kontoruddannelse med erfaring som sekretær for ledelsesniveau 
  • Interesse for og gerne erfaring indenfor kursus/uddannelsesadministration 
  • Er god til planlægning, styring og koordinering med blik for både deltaljen og helheden 
  • Kan være på forkant og agere proaktivt  
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner 
  • Er skarp i Office pakken og generelt har flair for brug af IT-systemer 
  • Er ansvarsfuld og i stand til at arbejde selvstændigt 
 
Som person, skal du have lyst til at være en del af en nyetableret organisation, hvor alle hjælper hinanden. 
 
Kendskab til administrative IT-systemer i Region Syddanmark, herunder Acadre, Plan2learn, Indkøb-Lager-System ILS mv. betragtes som en fordel men ikke et krav. 
 
Vi tilbyder: 
Stillingen er nyoprettet og du vil få mulighed for selv at præge udviklingen og indholdet i stillingen, ligesom du vil få mulighed for at præge udviklingen af hele SDCO. Du vil få en afvekslende hverdag med forskellige opgaver og med professionelle og dygtige kollegaer fra mange forskellige fagområder og faggrupper. 
 
Du bliver en del af staben i SDCO og refererer personalemæssigt til sekretariatschef Ellen Bjerre Zacho. Staben er så småt ved at være på plads og dækker områder inden for økonomi, projektledelse, HR, kommunikation og sundhedsplanlægning.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er tidsbegrænset til en 3-årig periode med eventuel mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter overenskomstvilkår efter konkret aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. marts 2019 eller efter aftale. 
 
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
 
Ansøgning og yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerdirektør Jan Erik Henriksen på mobil 20 33 21 74 eller sekretariatschef Ellen Bjerre Zacho på mobil 24 83 57 17. 
 
Send ansøgningen via nedenstående link. Ansøgningsfristen er torsdag d. 10. januar 2019. Vi planlægger samtaler tirsdag d. 15. januar 2019 og eventuelt anden samtale torsdag d. 17. januar 2019.
 
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation uden for OUH (anciennitetskort eller andet hvor ansættelsessted, periode og stillingsbetegnelse fremgår).
 
Der indhentes referencer, så du bedes enten i din ansøgning referenceoplysninger eller medtage dette til eventuel samtale.
 
 
Vi ser frem til, at modtage din ansøgning.
 
 
Om Steno Diabetes Center Odense 
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) oprettes som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling med mulighed for forlængelse fra Novo Nordisk Fonden. 
Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse, kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark.  
Steno Diabetes center Odense forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer, som bygges ved Nyt Odense Universitetshospital. Indtil de nye fysiske rammer står klar drives centeret fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital. 
Du kan læse mere om Steno Diabetes Center Odense i 'En styrket diabetesindsats i Region Syddanmark – drejebog for etablering af SDCO.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206009
  • Quick-nr.
    361050
  • Indrykningsdato
    18-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206009
  • Quick-nr.
    361050
  • Indrykningsdato
    18-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.