Sekretær søges til Afdeling for Ergoterapi og Fysioterapi på Herlev og Gentofte Hospital
Er du serviceminded? Besidder du administrativ flair? Kan du arbejde struktureret og kan lide at være Blæksprutte? Så har vi et job til dig.
Jobbet
Sekretær til barselsvikariat på 34 t ugl. søges pr. 1. februar 2019 eller snarest derefter. Vikariatet er på 8 mdr. med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden vil ligge mandag-fredag i tidsrummet kl. 7.30-15.30.
Vi kan tilbyde et spændende job i en stor og dynamisk afdeling. Afdeling for Ergoterapi og Fysioterapi ved Herlev og Gentofte hospital blev etableret for tre år siden ved en fusion mellem terapierne på de to matrikler. Hospitalet og vores afdeling er i en rivende udvikling, hvorfor det er vigtig med et stærkt og velfungerende sekretariat.
Som vores nye sekretær skal du sammen med dine to kollegaer varetage mange forskellige opgaver og den ene dag ligner sjældent den anden. Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvis skulle arbejde på Gentofte matriklen.
Sekretariatet er organiseret som en stabsfunktion og refererer til en afdelingsterapeut på hver matrikel.
Vi forventer, at du er meget serviceminded og både kan lide patientkontakten og den administrative hjælp til terapeuterne, når de har brug det. I forhold til hospitalets ambition og Godt behandlet, vil du netop skulle være med til at sikre at såvel patienter som personale føler sig godt behandlet.
Dine primære opgaver:
• Ekspedition af patienter telefonisk og ved skranken
• Administrativ hjælp til ergo- og fysioterapeuterne
• Opgaver i relation til Sundhedsplatformen, herunder arbejdslister som fx
henvisninger og genoptræningsplaner, booking af patienter mm.
• Møde- og lokale booking
• Varebestilling/varemodtagelse i Reflex
• Diverse administrative ad hoc opgaver
Vi forventer, at du:
• Har en administrativ uddannelse med erfaring fra en lignende stilling
• Er i besiddelse af gode samarbejds- og kommunikationsegenskaber både
ift. patienter og personale, mundtligt og skriftligt
• Er grundig og ansvarsbevidst
• Er god til at skabe struktur i arbejdstilrettelæggelsen og kan prioritere i
opgaverne, da der til tider kan være mange opgaver
• Har erfaring med brugen Sundhedsportalen
• Har erfaring med at arbejde i sundhedsvæsnet eller anden offentlig
virksomhed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale indgået mellem den relevante faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Lisbeth Ulnits på tlf. 3867 7707 eller sekretær Britt Heldborg Christensen på tlf. 38683801. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 7. januar 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 10. januar 2019.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
kildegårdsvej, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Charlotte Friis - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2019 - Regionens jobnr.
215799 - Quick-nr.
361102 - Indrykningsdato
19-12-2018 -
Ansøgningsfrist
07-01-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×