Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Lægesekretær all-round i vikariat til Holbæk Sygehus

Er du frisk på at være lægesekretær på en anderledes måde? – så læs videre og se hvad vi kan tilbyde dig.

Vi søger en dygtig og fleksibel all-round lægesekretær med flyverfunktion med indgående lokal kendskab til Holbæk Sygehus` afdelinger og lokaliteter.

Stillingen er barselsvikariat fra 01.02.19 – 31.12.19.

Din fremtidige alsidige hverdag

Du vil opleve en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver. Du skal være indstillet på et tempofyldt arbejde med skiftende arbejdsopgaver og arbejdssteder, da ansættelsen indebærer rotation indenfor samtlige specialer. Desuden forventes det, at du er i besiddelse af situationsfornemmelse, har gode samarbejdsevner, er fleksibel, åben og nysgerrig i forhold til at møde nye mennesker samt indstillet på at hjælpe hvor der er behov.

Stillingen er med flyverfunktion og du skal hjælpe med registrering, modtagelse af patienter m.v. på forskellige afdelinger i samarbejde med vores nuværende to flyversekretærer.

Arbejdstid

Arbejdstiden vil primært være i dagvagter, men aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Krav

Du skal være uddannet lægesekretær og have et bredt specialekendskab samt god indsigt i Sundhedsplatformen og flair for IT generelt, og du skal have godt lokalkendskab til Holbæk Sygehus.

Du skal være imødekommende over for patienter, pårørende og personale og du skal kunne prioritere benhårdt. Og så skal du selvfølgelig være en god kollega.    

Du skal være med til

  • At tage aktivt ansvar
  • Være mødestabil
  • At strukturere den daglige drift
  • At koordinere og sagsbehandle
  • At registrere relevant og korrekt 
  • Besvare telefoniske henvendelser
  • At løse en række administrative forhold (henvisninger, kopiering, skanning, post m.v.)
  • At udvikle og være med til at igangsætte nye, hensigtsmæssige arbejdsgange og processer i takt med at afdelingen udvider
  • At løse praktiske administrative opgaver
  • At arbejde tværfagligt
  • At have tæt kontakt til patienter og pårørende
  • Deltage aktivt i løbende at forbedre kvaliteten og effektiviteten af vores daglige administrative funktioner
  • Deltage på sekretærniveau i daglige kapacitetskonference (på skift med de øvrige to flyversekretærer) 

Hvis du kan hjælpe os med ovenstående, så kan vi til gengæld tilbyde dig

  • Et spændende fagområde i rivende udvikling
  • Gode kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde omkring det gode patientforløb med sekretærer, sygeplejersker og læger på tværs af afdelinger          
  • God faglig sparring med dygtige og engagerende kolleger  
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt indenfor aftalte rammer 
  • God mulighed for at udvikle faglige og menneskelige kompetencer/vidensdeling       
  • Stor imødekommenhed på alle afdelinger

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Har du fået lyst til at høre mere

Så kontakt uddannelsesleder Gitte Moesgaard, 59 48 40 12 / 21 67 47 63

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Gitte Moesgaard
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005099
  • Quick-nr.
    361105
  • Indrykningsdato
    19-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Gitte Moesgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005099
  • Quick-nr.
    361105
  • Indrykningsdato
    19-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.