Jobbet "Afdelingschef" er udløbet

Region Sjælland

Sano Skælskør

Slagelsevej 32, 4230 Skælskør

Dit næste skridt

Afdelingschefen skal sætte retning i den daglige ledelse af afdelingen og skal inspireres af at løse faglige og ledelsesmæssige opgaver inden for sundhedsområdet.

Sano er et specialiseret trænings- og behandlingscenter for mennesker med led-, ryg- og muskelsygdomme. Sano er ejet af Gigtforeningen og består af tre centre i Aarhus, Middelfart og Skælskør. Centret ledes overordnet af en centerchef, der har ansvaret for driften af alle tre centre og de samlede udviklings- og
forskningsaktiviteter. Sano leverer ydelser til både offentlige og private kunder.

Opgaverne
Afdelingschefens primære rolle er ansvaret for den forretningsmæssige drift, herunder sikre at kunder og gæster oplever kvalitet, effekt og god service i relation til afdelingens mange og forskelligartede rehabiliteringstilbud. Afdelingschefen skal være aktiv og synlig i forhold til kunder, patienter og pårørende m.v.

Afdelingschefen for Sano Skælskør bliver desuden en del af en gruppe på tre afdelingschefer, der tilsammen varetager driften af Sanos landsdækkende behandlingstilbud. Afdelingscheferne indgår – sammen med Sanos centerchef og den sundhedsfaglige chef - i en chefgruppe.

Det er den samlede chefgruppes ansvar at bidrage til den strategiske udvikling af Sano samt at stå for den løbende implementering og forankring af Sanos strategi. Hver chef har egne fokusområder i relation til drift, udvikling, salg og forskning.

Evnen til at balancere mellem individuelt forretningsmæssigt fokus og tværgående samarbejde er derfor helt afgørende. Sano har ambitiøse mål, hvilket kræver en dedikeret og fokuseret indsats og synlig og tydelig ledelse af centrets 40 medarbejdere i tæt samarbejde med de to mellemledere. Løbende at målrette udvikling af medarbejdernes kompetencer er en vigtig opgave. Endelig er det afgørende, at den nye afdelingschef er hands-on og ikke er bange for at tage fat og selv producere, eksempelvis omkring faglig sparring.

Kompetencer
Det forventes, at afdelingschefen har en sundhedsfaglig baggrund, gerne kombineret med en kandidatgrad i eksempelvis ledelse. Sundhedsfaglig forståelse og gode samarbejdsevner er således afgørende og betydningsfulde kompetencer. Forretnings-, drifts- og ledelsesmæssige kompetencer, herunder økonomi- og ressourcestyring samt implementering og opfølgning på strategisk fastsatte mål og standarder vægtes tungt hos den kommende afdelingschef for Sano Skælskør.

Yderligere oplysninger: Centerchef Karin Jul Pedersen, 2014 5414 eller partner i MUUSMANN Lars Bo Pedersen, telefon 4022 8718. Læs mere om stillingen på www.sanocenter.dk eller www.muusmann.com.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger, senest tirsdag den 15. januar 2019.