Region Midtjylland

Øre-, Næse- og Halskirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til koordinering af kræftpakkeforløb søges ved Øre-, Næse- og Halskirurgi

Kan du lide at tage ansvar, så har vi opgaverne til dig!
Vi søger en erfaren og dygtig lægesekretær til en spændende stilling med koordinatorfunktion af kræftpakkeforløb i vores Tumorteam. Stillingen er på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse 1. februar 2019 eller efter aftale.
 
Øre-, Næse- og Halskirurgi er en afdeling med både højt specialiseret, regional- og hovedfunktion indenfor specialet. Afdelingen er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau. Vi samarbejder med de øvrige øre-næse-halsafdelinger i Region Midt og med en del andre specialer på AUH, samt privatpraktiserende otologer.

I afdelingen er vi cirka 18 lægesekretærer, som i juni 2018 flyttede fra Nørrebrogade ud under fælles tag i Skejby. Øre-, Næse- og Halskirurgisk Klinik er beliggende i område J, på plan 2. Vores sekretariat er netop flyttet til endelig placering i storrumskontorer på plan 7 og plan 1.
 
Dine opgaver og ansvarsområder i hovedtræk
Koordinatorfunktionen for vores kræftpatienter varetages af i alt 2 lægesekretærer i tæt samarbejde med vores sygeplejefaglige forløbskoordinator. Som koordinator varetager du koordinatoropgaver i forbindelse med kræftpakkeforløbspatienter, forbereder MDT-konference og deltager i MDT. Monitorering af pakkeforløb og cancerregistreringer er en vigtig del af opgaverne. Herunder vil kendskab til, eller interesse for data og BI-portalen være en fordel.    

Du indgår i et funktionsrul, hvor du har skiftende plads og opgaver hver anden uge – skiftende mellem koordinatorplads i Øre-, Næse- og Halskirurgisk Klinik og kontorarbejdsplads i Tumorteamets sekretariat hver anden uge.

Du er i samarbejde med de øvrige sekretærer i Tumorteamet ansvarlige for overholdelse af kræftpakkeforløb og korrekte cancerregistreringer. Du deltager i skrivning og booking af kræftpakke-patienter, visitation og indkaldelse af tumor- og halspatienter, telefonpasning, journalskrivning, registrering, samt ad hoc lægesekretæropgaver.
  
Vi har et kontinuerligt fokus på at forbedre og videreudvikle arbejdsgange og registreringspraksis i afdelingen.

Du er
  • uddannet lægesekretær med et solidt fagligt fundament og organisatorisk forståelse
  • du er en god og stabil kollega, som kan arbejde selvstændigt og trives i en travl hverdag
  • du er ansvarlig, tillidsvækkende og serviceminded og trives med patientkontakt – herunder særligt kræftpatienter
  • dine pædagogiske- og formidlingsevner er gode. Du værdsætter samarbejdet med kolleger højt og har veludbyggede sociale kompetencer
  • du kommer med et positivt drive og lysten til aktivt og fleksibelt at deltage i et tværfagligt samarbejde
  • du har let ved at lære nyt, og har mod på at byde ind med nye løsninger og ny tænkning
  • du er omstillingsparat, har et godt overblik og bidrager professionelt til udvikling af opgaverne

Det praktiske
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8-15.30 og fredag 8-15.00. Efter grundig introduktion vil du blive en del af et vagtrul med vagt til kl. 17.00, cirka 2 gange om måneden. Når du har vagt, skriver du fortrinsvis operationer og hastende notater.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Nielsen eller koordinator i tumorteamet Dorte Rysgaard.

Har du lyst til at være en del af vores dygtige sekretærgruppe, og vil du være med til at gøre en positiv forskel, så send din ansøgning via nedenstående link, så vi har den senest søndag den 20. januar 2019. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
(Stillingen er i genopslag, mhp. at udvide ansøgerfeltet).
 
Ansøgningsfrist den 20. januar 2019, samtaler finder sted den 22. januar 2019 om eftermiddagen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Nielsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15817
  • Quick-nr.
    361200
  • Indrykningsdato
    20-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    15817
  • Quick-nr.
    361200
  • Indrykningsdato
    20-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.