Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Sygeplejerske til Kræftafdelingen, Klinik A, AUH


Ønsker du at blive en del af Kræftafdelingen Klinik A?

Har du interesse inden for kræftspecialet og lyst til korttidssygepleje?

Så har vi en fast fuldtidsstilling som sygeplejerske fra d. 1. marts 2018 eller efter aftale. Der vil være mulighed for nedsat tid.
 
Klinik A er et ambulatorium med 30 engagerede og positive kollegaer med et højt fagligt niveau. Vi modtager primært patienter til medicinsk kræftbehandling/strålebehandling i specialerne CNS tumorer, gynækologi, prostata og urologi og renis.  Derudover varetager vi også behandlingen af unge kræftpatienter.

De primære arbejdsopgaver vil være relateret til ambulatoriefunktion og varetagelse af
medicinsk kræftbehandling. Denne vekselvirkning giver gode muligheder for at følge
patienterne og bidrager til et stærkt tværfagligt læringsmiljø. Åbningstiden i klinikken er
i øjeblikket 7.45-17.30 fredag 7.45-15.45.

Vi samarbejder med det ene af vores to sengeafsnit, hvor fire sygeplejersker fra Klinik
A indgår i et weekedrul hver 6. weekend. Vores kommende kollegaer vil derfor skulle
forvente at indgå i dette. Man vil naturligvis blive oplært til denne opgave.

Der er i Klinik A og i resten af Kræftafdelingen et stærkt fokus på faglig og personlig
udvikling både for nye og erfarne medarbejdere. Kræftbehandlingerne og
kræftsygeplejen er under konstant udvikling, hvorfor man i Klinik A som medarbejder er
under konstant udvikling.
 
Klinik A flytter sammen med resten af kræftafd ud under fælles tag i Skejby pr. 1 marts 2019.

Vi søger en kollega som
  • har min. 2 års erfaring som sygeplejerske
  • med din faglighed kan udfordre dig selv og dine kollegaer
  • er handlekraftig og kan arbejde selvstændigt
  • vil medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde med korttidssygepleje
     
Det er en fordel, at du har erfaring med kræftsygeplejen og kan håndtere medicinsk
kræftbehandling.
 
Vi kan tilbyde dig
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • et spændende speciale
  • et fagligt udviklende miljø med udviklingsmuligheder
  • et introduktionsprogram med tilknyttet mentor
  • et tæt og godt tværfagligt samarbejde
  • et rigtig godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt
     
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Brauer Sørensen på 4046 5253 eller på MEBCHR@rm.dk. Du kan også finde oplysninger på
vores Hjemmeside.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Du skal ved ansættelsen påregne en prøvetid på tre måneder. 
 
Der er ansøgningsfrist den 21. januar 2019. Vi afholder ansættelsessamtaler den 28. januar 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mette Brauer Sørensen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15842
  • Quick-nr.
    361215
  • Indrykningsdato
    20-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Mette Brauer Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    15842
  • Quick-nr.
    361215
  • Indrykningsdato
    20-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.