Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Lægesekretær, Røntgenafdelingen, Vejle og Middelfart Sygehus

Har DU lyst til at være en del af vores dynamiske og engagerede sekretærteam i Røntgenafdelingen, Vejle og Middelfart Sygehus? Så er det lige dig, vi søger!
 
Vi søger en ny kollega, der brænder for faglig udvikling og sammenhængende patientforløb, og som tør udfordre vanetænkning og forstår at omsætte frugtbare ideer til ændret praksis.
 
Vi søger en uddannet lægesekretær til fast fuldtidsstilling pr. 1. februar 2019, eller efter aftale.
 
Vores afdeling består af flere matrikler – Røntgenafdelingen på Vejle og Middelfart Sygehus samt Mammografiafsnittet beliggende på Vejle Sygehus. 
Vi er 145 medarbejdere, heraf 14 lægesekretærer. 
Afdelingen tager imod og undersøger ca. 360 patienter pr. dag. 
Du vil indgå i en dynamisk gruppe på 14 dygtige sekretærer, som er fordelt på de forskellige matrikler. Du vil som udgangspunkt være tilknyttet Vejle Sygehus, men må være indstillet på at være dage i Middelfart, efter behov. 
Arbejdstiden ligger for nuværende mandag til fredag 7.45-15.15. Vi har fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, hvor vi gennemsnitligt har 1 arbejdsdag til kl. 21.30 hver 14. dag. 
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige sekretærer i receptionen og sekretariatet samt et tværfagligt samarbejde med de øvrige kollegaer på de 3 lokationer. 
Du vil få megen kontakt til såvel patienter/pårørende som personale fra både egne afsnit og andre afdelinger. 
Vi har ’morgenbriefing’ kl. 7.45-8 og sekretærmøde minimum x 1 pr. måned.
 
Lidt om dig
Du er uddannet lægesekretær. Ufravigeligt krav. 
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til RIS. 
Du har flair for IT, da stillingen kræver, at der kan arbejdes i flere systemer, og alt billedmateriale behandles elektronisk. 
Du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde i et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs. 
Du kan arbejde selvstændigt og er samtidig en holdspiller, der kan prioritere arbejdsopgaverne. 
Du er fleksibel og omstillingsparat. 
Du er stabil, positiv og ser muligheder frem for begrænsninger. 
Da du bl.a. vil være vores sekretær udadtil, søger vi en imødekommende og serviceminded person. 
 
Arbejdsopgaver
Du vil primært være frontperson og modtage vores patienter i receptionen. Vi har åbent ambulatorium, hvor mange kommer uanmeldt til forskellige undersøgelser. Der vil derfor være en del undersøgelser, som skal visiteres og derefter bookes i vores RIS system. Der vil være mange koordinerende opgaver i forhold til vores åbent ambulatorium-patienter.
Du kommer til at besvare mange telefonopkald, da du ofte vil være den første kontakt til afdelingen.
Derudover er der diverse administrative opgaver, der følger med et patientforløb på Røntgenafdelingen. 
Opgaverne løses i samarbejde med dine kollegaer på Røntgenafdelingen.
 
Vi kan tilbyde
En arbejdsplads, hvor vi vægter arbejdsglæde og indbyrdes samspil højt. 
Et varieret job i tværfaglige omgivelser, hvor vi hjælper hinanden. 
Grundig oplæring og introduktion til Røntgenafdelingen. 
Et spændende arbejdsmiljø, hvor ingen arbejdsdage er ens. 
En afdeling, der har fokus på kvalitet og sætter patienten i centrum. 
Mulighed for faglig og personlig udvikling. 
 
Ønsker du yderligere information eller funktionsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Berit Andersen på telefon 7940 5337 eller mail berit.andersen@rsyd.dk
 
Ansøgningsfrist 18. januar 2019. 
Ansættelsessamtaler uge  4. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Berit Andersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    206047
  • Quick-nr.
    361268
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Berit Andersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    206047
  • Quick-nr.
    361268
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.