Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Lægelig risikomanager til patientsikkerhedsarbejdet på Nordsjællands Hospital (8 timer/ugen, vagtfri)

Vi søger en læge, der vil gøre en forskel for patienterne gennem patientsikkerhed, læring og risikostyring. Nordsjællands Hospital arbejder fokuseret med patienternes sikkerhed som et centralt element i udviklingen af patienternes forløb og hospitalets flow og vi har et stærkt fundament i vores deltagelse i Patientsikkert Sygehus. 
 
Som lægelig risikomanager bidrager du til udvikling af hospitalets arbejde med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed. Du skal arbejde både analytisk og operationelt på afdelingerne og på tværs af hospitalet, sammen med hospitalets anden risikomanager og patientsikkerhedsteamet.  
 
Du vil få indflydelse på opgaverne, der bl.a. omfatter; 
  • Opfølgning på alvorlige/dødelige utilsigtede hændelser og deltagelse i analysearbejde med henblik på at identificere sikkerhedsproblemer og forbedringstiltag
  • Undervisning af kolleger om patientsikkerhed i det daglige kliniknære arbejde
  • Indgå i forbedringsarbejde vedrørende patientsikkerhed på hospitalsniveau
Dine kompetencer
Som lægelig risikomanager kan det være en fordel at have/have haft en nylig tilknytning til et akuthospital, og vi lægger vægt på, at du kan anvende din kliniske erfaring til at understøtte afdelingernes arbejde med patientsikkerhed.
Vi forestiller os derudover en medarbejder med flg. kompetencer:
  • Faglig ballast til at kunne vurdere enkelthændelser, uanset speciale, i forhold til konsekvens og relevant opfølgning
  • Nysgerrighed på patientsikkerhed i forhold til fx menneskelige faktorer, teamsamarbejde og flow
  • Analytisk stærk i forhold til at håndtere og konkludere på større mængder kvalitative og kvantitative data
  • Systematisk og resultatorienteret tilgang til arbejdet
  • God til at samarbejde indenfor et område, der kræver indføling og opretholdelse af tillid og fortrolighed
  • God til at kommunikere, mundtlig og skriftlig, både tværfagligt og til egne kolleger
  • Sundhedsplatformen på brugerniveau 
 
Vi tilbyder 
En stilling, hvor du selv i høj grad har indflydelse på opgaverne. Stillingen er på 8 timer/ugen, der kan placeres som det kan passe ind i forhold til andet arbejde, dog overvejende indenfor dagstid.  
Du bliver ansat i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, tværfaglighed og kvalitet i opgaveløsningen.  
Stillingen er vagtfri og der er flekstid. 
 
Stillingen er organisatorisk placeret i Patientforløbsenheden, der er en del af Kvalitets- og Udviklingsafdelingen på Nordsjællands Hospital. I enheden beskæftiger vi os med sundhedsvæsnets mest spændende dagsordner; datadrevne forbedringsprojekter, patientinddragelse, tværsektorielt samarbejde, det nationale kvalitetsprogram, flow, patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. 
 
Spørgsmål til stillingen kan stilles til enhedschef Karen Gliese Nielsen mobil 40 30 49 32. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karen-Marie Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215883
  • Quick-nr.
    361269
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karen-Marie Nielsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215883
  • Quick-nr.
    361269
  • Indrykningsdato
    21-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.