Lægesekretær søges til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Nyoprettet lægesekretærstilling på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme -
Er det dig, vi lige står og mangler?
Har du lyst til at være en del af en velfungerende afdeling, og brænder du for faget? Trives du med forandringer og til tider en uforudsigelig dag? Så er det lige dig, vi står og mangler.
Sekretærgruppen består af 16 sekretærer, som varetager opgaver både på vores sengeafsnit samt i vores klinik. Du bliver en del af et spændende og energisk team, hvor der kan være mange bolde i luften på én gang, og hvor patienten altid er vores fokus.
Dine fremtidige opgaver
- journalskrivning ambulant og indlagt
- telefonekspedition af diverse forespørgsler incl. booking
- modtagelse/registrering i receptionen på Plan 2 og Plan 6
- tværfaglig blæksprutte
- klargøring af ambulante lægeprogrammer
- diverse patientadministrative opgaver/lister
- håndtering af fysisk/digital post
- registrering af udrednings-/behandlingsretten
Yderligere information om afdelingen kan findes på vores website: www.levermavetarm.auh.dk
Dine nye kollegaer
Dine nye kollegaer sidder fysisk fordelt på 2 plan, Klinikken på Plan 2 og Sengeafsnittet på Plan 6. Vi har et positivt anerkendende arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde. Dine nye kolleger glæder sig til at tage imod dig!
Vi forventer
- du er uddannet lægesekretær og har et grundigt kendskab til EPJ
- du er serviceminded, fleksibel, har situationsfornemmelse og empati samt et godt humør
- du er god til at bevare overblikket i pressede situationer, og du formår at holde fokus på detaljen trods afbrydelser
- du trives med ikke altid at være eksperten, men derimod generalisten
- du er en teamplayer med den holdning, at hvis ikke alle kommer i mål, er ingen i mål
Vi er en intern medicinsk afdeling med specialer indenfor lever-, mave- og tarmsygdomme.
Afdelingen har en meget stor aktivitet og et højt fagligt niveau. Det kendetegnende for afdelingen er et godt tværfagligt arbejdsklima, et stort fagligt engagement og en smittende humoristisk omgangsform. Desuden har vi et stabilt og erfarent personale med stor faglig indsigt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast på 32 timer med ansættelse pr. 1. marts 2019 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Susie Kristensen, Ledende sekretær på 3119 1027.
Ansøgningsfristen er 20. januar 2019. Vi holder samtaler i uge 4,2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Susie Henriette Kristensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
15899 - Quick-nr.
361385 - Indrykningsdato
28-12-2018 -
Ansøgningsfrist
20-01-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×