Vil du være overlæge eller afdelingslæge i et ambulant dagafsnit for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup?
Vi søger en overlæge eller afdelingslæge
til vores Dagafsnit for spiseforstyrrelser, hvor fokus er intensiv ambulant
behandling af patienter med svær spiseforstyrrelse, oftest kompliceret med
anden psykiatrisk komorbiditet. Speciallæge i psykiatri, erfaring med
behandling af spiseforstyrrelser er en fordel, men ikke et must. Kompetenceudvikling
indenfor specialeområdet vil blive prioriteret og planlagt ved ansættelse.
Landets største område for spiseforstyrrelser
Fra maj 2018 er den samlede behandling
af voksne med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri samlet på
Psykiatrisk Center Ballerups matrikel i et præmieret nybyggeri.
Fusionsprocessen har været grundigt forberedt, og der er stort fokus på
udvikling af behandlingen og på at sikre flow og overgange i samarbejde med de
øvrige afsnit.
Du bliver en del af det fusionerede
spiseforstyrrelsesområde
En gruppe på 120 erfarne
fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinisk
baseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange.
Dagafsnit for spiseforstyrrelser
Vi er en specialiseret ambulant enhed,
der varetager behandlingen af alvorlige spiseforstyrrelser, ofte med
komorbiditet. Dagafsnittet består af to teams, der begge tilbyder intensiv ambulant
dagbehandling. Behandlingen inkluderer spisetræning og psykoterapi.
Vi arbejder
overvejende ud fra en kognitiv og dialektisk adfærdsterapeutisk ramme, og hele
personalegruppen tilbydes uddannelse i DAT. Overordnet arbejder vi med
normalisering af vægt og spisemønstre, forebyggelse og behandling af somatiske
komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet samt terapi/støtte til
indsigt i tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for
spiseforstyrrelsen.
Gennem hele behandlingen arbejder vi med motivation og
tilbyder målrettet støtte til patienterne omkring udslusning og tæt kontakt til
relevante støtte- og botilbud.
I dagafsnittet er der ansat ca. 30 medarbejdere:
læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere,
køkkenassistenter og administrativt personale. Vi prioriterer arbejdsmiljø og
tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens
faglighed. Humor er absolut ingen hindring.
Forskningsfokus
Forskning i spiseforstyrrelser vil blive
prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup de kommende år. I dagafsnittet
vil du bidrage med at implementere PROLED, vores nye 10-årige
forskningsdatabase. Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret
område i RHP’s forskningsstrategi.
Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup
Et moderne hospital med ca. 700 ansatte
og hovedfunktioner inden for akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant
behandling. Psykiatrisk Center Ballerup har specialfunktioner
indenfor behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede
flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen
med Herlev Hospital bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og
undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.
Tværgående funktioner
Du bliver en del af Speciallæge i front eller
bagvagtslag og deltager i fælles undervisning og supervision.
Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.