Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle, Kolding og Middelfart

LÆGESEKRETÆRUDDANNELSEN SYGEHUS LILLEBÆLT 2019

Lægesekretærelev – en sundhedsadministrativ uddannelse 
Sygehus Lillebælt søger 2 lægesekretærelever til Kolding, Vejle og Middelfart Sygehuse til start den 1. marts 2019. 
 
Vil du være med til at sætte patienten først i samarbejde med andre sundhedspersoner?  
Har du lyst til at være det administrative omdrejningspunkt i patientforløbet? 
Er du parat til at bruge IT og kommunikation i løsningen af dine opgaver? 
 
Så søger vi dig. 
 
Du vil gerne arbejde med 
  • Den professionelle modtagelse og kontakt med patienterne 
  • Koordinering af patientens vej gennem sygehuset  
  • Skriftlig og mundtlig kommunikation 
  • Journalbehandling  
  • Korrekt kodning i patientadministrationssystemet  
 
Vi kan tilbyde 
  • En uddannelse på højt fagligt niveau via samarbejde mellem elevansvarlige og uddannelsesledere 
  • En udfordrende hverdag med praktik på mindst 4 forskellige afdelinger 
  • Personlig udvikling, hvor vi har fokus på din evne til selvledelse 
  • En uddannelse med gode jobmuligheder og efteruddannelse 
 
Du skal arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker og andre faggrupper og have kontakt med patienter og deres pårørende. Du bliver en del af et team, der hver dag arbejder for at give patienter og deres pårørende den bedste behandling. 
 
Vi forventer, at du 
  • Kan lide at omgås mennesker og at have mange bolde i luften 
  • Kan prioritere opgaver 
  • Er god til at stave og er hurtig på tasterne 
  • Har høj grad af situationsfornemmelse 
  • Har let til smil, også i telefonen 
  • Har lyst til at lære om menneskets krop og sygdomme 
 
Om lægesekretæruddannelsen 
Du er ansat på Sygehus Lillebælt med løn under uddannelsen. Uddannelsesforløbet begynder 1. marts 2019 og varer mellem 1,5 og 2 år, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.  
 
Praktikforløbet på sygehusene er bygget op af praktikperioder på forskellige afdelinger. Du skal være mobil i forhold til praktiksted, som kan være både Kolding, Vejle og Middelfart. 
 
De 13-15 ugers teoretisk undervisning foregår på IBC Innovationsfabrikken, Kolding og afsluttes med fagprøve og eksamen. 
 
Undervisningen på skolen omfatter emner som: 
  • Anatomi, fysiologi, patologi og psykologi 
  • Sundhedsadministration 
  • Kommunikation og digitalisering 
  • Medicinsk fagsprog 
 
 
Løn under uddannelsen 
I din elevtid får du løn i henhold i overenskomsten mellem Danske Regioner og HK Kommunal/DL. 
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Arbejdstiden tilrettelægges efter gældende planlægning på de enkelte afdelinger. 
 
Alle henvendelser vedrørende tvivl om adgangskrav skal rettes til uddannelseskonsulenterne på handelsskolerne. 
 
Send din ansøgning 
Vil du være med blandt de bedste indenfor sundhed og en del af Sygehus Lillebælt, så send din ansøgning senest søndag den 13. januar 2019.  
 
Din ansøgning skal indeholde 
  • CV med oplysning om skoleuddannelse og erhvervserfaring 
  • Eksamensbeviser inkl. 9. klasses afgangsprøve 
  • Foto 
  • Evt. godkendt realkompetencevurdering (IKV) 
 
Ansættelsessamtaler 
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler onsdag den 16. januar og torsdag den 17. januar 2019. 
 
Yderligere oplysninger  
Uddannelsesleder Kirsten Lind, Vejle og Middelfart Sygehuse  
Uddannelsesleder Betina Møller Clausen, Kolding Sygehus  
 
Benyt venligst det elektroniske linket, når du søger stillingen. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle, Kolding og Middelfart
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206093
  • Quick-nr.
    361442
  • Indrykningsdato
    02-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle, Kolding og Middelfart
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206093
  • Quick-nr.
    361442
  • Indrykningsdato
    02-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.