Jobbet "Psykolog søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense" er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230,, 5000 Odense C

Dit næste skridt
I Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense, Region Syddanmark (Universitetsfunktion) søges en psykolog til en tidsbegrænset 3-årig ansættelse fra d. 1/3-19 til d. 31/12-21 med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer pr. uge.   
 
Da en af vores kolleger overgår til en projektstilling, sørger vi hermed hendes afløser i de kommende 3 år til affektiv funktionsområde. Vi søger en psykolog, der kan indgå i vores tværfaglige affektive team, der har opgaven med hovedsageligt at løse udrednings- og behandlingsopgaver af børn og unge med selvmordstanker, selvskadende adfærd og følelsesmæssige forstyrrelser. Derudover har vi i teamet patienter med angst, OCD og depressioner.   
 
Psykologen skal bidrage til at løse en bred vifte af opgaver både tværfaglige og psykologfaglige.  
Det er kliniske opgaver såsom visitation, behandlingsplanlægning, diagnosticering, selvmordsvurdering, psykologiske undersøgelser, psykoterapi både individuelt, familie og gruppe samt psykoedukation.  
Det er interne uddannelsesopgaver med vejledning og supervision både monofagligt og tværfagligt samt interne undervisningsopgaver.    
 
Vi ønsker  
En psykolog cand.psych.  
 
Om afdelingen  
Generelt gælder for hele afdelingen, at vi undersøger og behandler børn og unge i aldersgruppen 0-19 år med svære børne- og ungdomspsykiatriske vanskeligheder. Vi har højt specialiseret funktion på flere områder. Vi arbejder tværfagligt, faggrupperne er: Læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, skolelærere, sekretærer, socialrådgivere og fysioterapeuter. Vi har en forskningsenhed og tæt kontakt til universitetet. Afdelingen er organiseret i funktionsområder, som varetager afgrænsede diagnosegruppe.   
 
Vi tilbyder  
På afdelingen kan vi tilbyde et spændende fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling i det kliniske arbejde. Der er fokus på både monofaglig men også tværfaglig udvikling. Målet er veluddannede psykologer, hvorfor der udarbejdes uddannelsesplaner.  
 
Der er fokus på kvalitetsudvikling. Psykiatrien har opgave med at sikre tilgængelighed, ensartede udrednings- og behandlingstilbud af god kvalitet. Der er åbenhed overfor at udvikle og afprøve modeller for, hvordan de mange forskellige opgaveområder kan løses bedst muligt.  
 
Løn og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn, Dansk Psykologforening og ny Løn. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest.  
 
Hør mere om stillingen  
Du er velkommen til at høre mere hos funktionsleder Rikke Hansen, mail: Rikke.Hansen@rsyd.dk eller psykolog Mette Raun Hansen, mail: Mette.Raun.Hansen@rsyd.dk eller på tlf.: 9944 8600.   
 
Vi skal have din ansøgning senest d. 23. januar 2019.  
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 30. januar 2019.