Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Lægesekretær Medicinsk ambulatorium, kardiologi/endokrinologi, Nykøbing F. Sygehus

 

Kan du lide at have afvekslende arbejdsdage, indgå i fællesskab med gode kolleger og have flere bolde i luften – så søger vi dig.

Der søges 1 uddannet og engageret lægesekretær, gerne med medicinsk – kardiologisk eller endokrinologisk erfaring, til fast stilling 34 timer ugentligt eller efter aftale, til medicinsk ambulatorium – kardiologisk og endokronologisk sekretærteam.                               

Vi har brug for en kollega, som arbejder ansvarsbevidst, selvstændigt og samtidig vil være en del af vores team på 5-6 lægesekretærer.

I løbet af 2019 vil der ske ændring, idet kardiologisk ambulatorium skal flytte til andre lokaler på sygehuset. Den affødte konsekvens af dette, kan der for nuværende ikke siges nærmere om.

Vi har et godt kollegialt miljø, hvor vi samarbejder med høj arbejdsmoral og respekt, alt i en god og uformel tone.

Arbejdsopgaverne er i overordnede funktionsområder, f.eks. behandling af henvisninger, booking og indkaldelse af patienter, herunder sikring af udrednings- og behandlingsgarantien. Herudover telefonhåndtering og varetagelse af opdelte arbejdslister tilknyttet afdelingens ambulatorie, som vi arbejder på at gøre så alsidige som mulige ved i fællesskab at udvikle arbejdsgange, der ikke bliver ensformige.

Vi forventer at du er engageret, positiv, stabil og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig:
En afdeling under konstant udvikling
En dagligdag, der kan være præget af travlhed
En afdeling hvor alle dage ikke er ens

Vi kan ikke give dig OPUS tilbage, men vi kan give dig

  • Entusiastiske og løsningsorienterede sekretærkolleger
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Mulighed for at deltage i kurser, temadage og øvrige aktiviteter i afdelingen
  • Regelmæssige sekretærmøder

Dine kvalifikationer:

Du er uddannet lægesekretær
Du har et positivt sind og godt humør
Du er omstillingsparat
Det at være servicemindet er en naturlig del af dig.
Du skal være klar til at tage ansvar og handle derefter
Du skal ville det gode arbejdsmiljø og være positiv, motiveret og udadvendt.

Med indførelse af Sundhedsplatformen afsøges arbejdsopgaverne struktureret på en hensigtsmæssig og afvekslende måde, som vi håber du vil tage del i.

Der er sammenlagt ca. 35 lægesekretærer i Medicinsk afdeling (Nykøbing og Nakskov), som ved behov bistår hinanden med opgaver på tværs af grenspecialer og teams.
Der er fælles monofaglige såvel som tværfaglige specialemøder.

Om Medicinsk afdeling
Medicinsk afdeling er en af Region Sjællands største medicinske afdelinger med ca. 450 medarbejdere. Vi har 128 senge fordelt inden for specialerne kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastromedicin, geriatri og kirurgi. Vi har seks stationære sengeafsnit, et dagafsnit/diagnostisk center (ETUB) og stor ambulant virksomhed inden for grenspecialerne. Afdelingen ledes og udvikles i samspil med vores afsnitsledelser.

Sygehuset er en røgfri arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler afholdes fredag d. 25. januar 2019
Tiltrædelse 1. februar 2019 eller snarest derefter.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005204
  • Quick-nr.
    361524
  • Indrykningsdato
    03-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005204
  • Quick-nr.
    361524
  • Indrykningsdato
    03-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.