Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær til BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret  
 
Dygtig, uddannet lægesekretær søges til hjerte-lungeambulatoriet i BørneUngeKlinikken.  
 
Da en kollega har valgt kærligheden i Jylland, har vi brug for en ny kollega i teamet indenfor specialerne Hjerte og lunge Sygdomme. Stillingen er på 37 timer ugl.  
 
Hos os får du nøglen til en spændende verden, hvor lægesekretæren aktivt spiller en rolle i patienternes forløb. Din rolle hos os er du selv med til at forme, og derfor forventer vi at du har høj faglighed, selvstændighed, omstillingsparathed, og ser muligheder og ikke begrænsninger.  
 
Arbejdsopgaverne vil være alt fra telefonbetjening til at koordinere forløb for kroniske patienter og derfor skal du trives i at have stor afveksling i dine arbejdsopgaver hver eneste dag.  
 
Vi sætter en ære i at være en del af et team, der aktivt deltager i tværfagligt samarbejde og kan du byde ind med nye tiltag, er det kun en fordel.  
 
Det er en fordel, hvis du har års erfaring i ambulatorie-regi samt SP erfaring, men det er ikke et krav. Vi oplærer gerne de/den rette. Din arbejdsplads er i vores ambulatorieteam hvor I sidder 4 sekretærer på samme kontor. I arbejder i teams, hvilket hos os betyder, at man ikke kun har kendskab til eget speciale, men at man også kan afløse og aflaste i et andet speciale. Der er tæt samarbejde med de øvrige personalegrupper i vores ambulatorier. Du vil i dit daglige arbejde møde både patienter og pårørende.  
 
Du vil primært arbejde i hjertespecialet, og blive oplært i dette, men det forventes at du over tid og efter aftale, kan varetage opgaver i lungespecialet.  
 
Vi kan tilbyde  
  • God introduktion til hospital såvel som afsnit
  • Spændende og travl hverdag med stor kontaktflade
  • Søde, engagerede kolleger og stor tværfaglig kontakt
  • Mange udfordringer i et travlt afsnit
  • Samarbejde med andre kompetente lægesekretærer  
Vi ønsker, at  
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har godt kendskab til SP
  • Du er dygtig til registrering
  • Du er struktureret og kan planlægge din dag
  • Du har lyst til, og sætter pris på et positivt tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst til at udvikle dig selv og dit fag  
I BørneUngeKlinikken er vi 18 lægesekretærer, en ledende lægesekretær, og i perioder har vi også en lægesekretærelev. Lægesekretærerne arbejder speciale/teamopdelt. Vi holder fælles sekretærmøde hver 14. dag, og teammøder efter behov. Vi har fokus på kompetenceudvikling for den enkelte sekretær, og i øjeblikket arbejder vi med at forbedre vores SP kompetencer. Dette gør vi blandt andet via workshops og individuel sparring med Juliane Marie Centrets kliniske it-konsulent. Vi kan tilbyde en spændende afdeling, med dedikerede og dygtige lægesekretærkolleger, der går højt op i at levere et godt stykke arbejde hver dag. Vi har en god tone sekretærerne imellem, og vægter professionalisme i arbejdet, og respekt for den enkelte kollega højt.  
 
BørneUngeKlinikken består af sengeafsnit, ambulatorier og en børnemodtagelse. Vi dækker højt specialiserede områder indenfor pædiatrien: onkologi, infektionssygdomme, neuropædiatri, spiserehabilitering, lungesygdomme, cystisk fibrose, hjertesygdomme, nyre- og gastro-, adoption/infektion- og reumatologiske sygdomme, leversygdomme, immundefekte og knoglemarvstransplanterede børn samt Ungdomsmedicinsk Videnscenter.  
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og HK.  
 
Yderligere oplysninger  
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Barbara Bøttern på telefon 35 45 08 10 eller lægesekretær Katarzyna Kowalczyk på telefon 35 45 48 19.  
 
Ansøgningsfrist  
Fredag d. 18. januar 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 4.  
 
Søg stillingen via linket.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Barbara Bøttern
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216053
  • Quick-nr.
    361658
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Barbara Bøttern
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216053
  • Quick-nr.
    361658
  • Indrykningsdato
    07-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.