Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

Applikationskoordinator til sektionen Patientadministration i Sundhedsplatformen

Vil du være med til at videreudvikle Sundhedsplatformen og til at sikre, at der registreres og afregnes korrekt for hospitalsydelser? Trives du i et travlt miljø, og har du erfaring med at være problemknuser og finde løsninger på komplekse problemstillinger i et tæt samarbejde med hospitalerne og dygtige interne kolleger?
 
Så er stillingen som applikationskoordinator i sektionen Patientadministration lige noget for dig.  
Region Hovedstaden og Region Sjælland driver den fælles elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen. Vi vedligeholder og konfigurerer eller ”bygger” systemet selv, så det passer i den kliniske hverdag. Det betyder, at vi skal optimere systemet løbende til nye arbejdsgange, tilpasse til nye nationale krav og sikre succesfuld implementering af de store såvel som små opgraderinger leveret af systemleverandøren.  
 
Vi søger en medarbejder til at arbejde med hovedområder inden for afregning og patientadministration. Arbejdsområderne er at sikre funktionalitet til korrekt patientregistrering, afregning og aktivitetsregistrering.  
 
Om arbejdsopgaverne  
Dine arbejdsopgaver indebærer:  
  • opbygning/vedligeholdelse af løsninger i Sundhedsplatformen til It-understøttelse af hospitalernes kliniske og administrative arbejde i samarbejde med interessenter, herunder faglige eksperter, koordinatorer af relaterede applikationer, leverandører m.fl.  
  • medvirken til kvalitetssikring og test i forbindelse med ændringer i løsningen  
  • udførelse af klinisk systemadministration og support (3rd level)  
  • medvirken til opsamling, prioritering, specificering og gennemførelse af ændringer i løsningen  
  • gennemførelse af analyser af kliniske og administrative arbejdsgange, herunder afdækning af behov for dataregistrering og rapportering  
  • projektdeltagelse i udviklingsprojekter  
Om dig  
Vi lægger vægt på, at du har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx ingeniør inden for sundhed og It, lægesekretær eller lign. Du har viden om rammer og retningslinjer for indberetning til Landpatientregisteret. Ligeledes har du kendskab til indberetning af SKS-koder til landspatientregistret (LPR) og andre 3. parts systemer.  
 
Derudover forventer vi, at du har:  
  • kendskab til registrering af diagnoser og procedurer  
  • kendskab til principperne for databaser, datamanagement og logiske algoritmer  
  • viden om og forståelse for sammenhæng mellem udvikling, organisatorisk implementering samt drift og support  
  • erfaring med projekter og formidling af fagligt stof  
  • erfaring med anvendelse af Microsoft Office-pakken  
  • gerne viden om registrering af betalingsforhold, mellemregional afregning af takster og særydelser  
Endvidere forventer vi at du:  
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og tager ansvar for dine opgaver  
  • har blik for både detaljen og de store sammenhænge i en kompleks It-løsning  
  • har gode samarbejdsevner samt en positiv og proaktiv tilgang til opgavehåndtering  
  • har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, såvel i skrift og tale  
Vi tilbyder  
Hos os vil du få:
  • opgaver, som er meget varierede i sværhedsgrad og kompleksitet  
  • tværfagligt samarbejde mellem regioner, styrelser og hospitaler  
  • certificering i Epic (systemleverandør)  
  • mulighed for at præge sektionens udvikling  
  • en arbejdsplads med gode muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv  
Om os  
Sundhedsplatformens drift- og udviklingsorganisation er nyoprettet pr. 1. januar 2018 efter endt implementering og spænder over flere organisatoriske enheder i såvel Region Hovedstaden som i Region Sjælland. Systemforvaltninger er primært forankret i enheden Sundhedsplatformen, Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Region Hovedstaden.  
 
Sundhedsplatformen består af syv sektioner med i alt ca. 180 medarbejdere. Ansættelse finder sted i sektionen Patientadministration med ca. 31 medarbejdere fordelt i fem teams.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg.  
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og dit ansættelsessted vil være på vores kontor, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø.  
 
Tiltrædelse snarest muligt og senest 01.04.2019.  
 
Yderligere oplysninger  
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Kitta Lawton, tlf: 30548205, mail: kitta.lawton@regionh.dk  
 
Ansøgningsprocedure  
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis gennem vores online rekrutteringssystem senest d. 24.01.19 kl. 12.  
 
Vi ser frem til at høre fra dig.  
 
 
 
Du kan læse mere om os her: www.regionh.dk/imt
   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Kitta Lawton
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216079
  • Quick-nr.
    361714
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kitta Lawton
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216079
  • Quick-nr.
    361714
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.