Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæger/afdelingslæger til Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital

Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital er i en rivende udvikling og 1. maj 2019 er vi på plads i en organisering, hvor Akutafdelingen består af en selvstændig Akutmodtagelse med egne læger i front og et Observationsafsnit som drives af specialerne. Vi søger afdelingslæger og overlæger som vil være med fra start til at løfte den akutmedicinske faglighed i den nye selvstændige Akutmodtagelse. Overlægerne og afdelingslægerne vil sammen med et stærkt yngre lægehold og et stærkt hold af akutsygeplejersker modtage alle typer af akutte patienter til en primær vurdering, hvor målet er, at 75% færdigbehandles i Akutmodtagelsen efter en opholdstid på max 12 timer. 

 

I den selvstændige Akutmodtagelse har vi 12 triagelejer, 16 vurderingslejer, 3 traumestuer og 9 skadelejer. Skadelejerne bemandes af læger fra ortopædkirurgisk afdeling. Læger og sygeplejersker i Akutmodtagelsen vil arbejde i teams omkring modtagelse og vurdering af patienter. Der er fokus på diagnostik i front og parakliniske afdelinger rykker fysisk nærmere for at være til stede med hurtig effektuering af undersøgelser. Bl.a. med etableringen af et POC-laboratorium og et billeddiagnostisk laboratorium med tilstedeværende speciallæge i radiologi. Alt sammen mhp at bidrage til et smidigt og intelligent flow igennem Akutafdelingen. Der er og vil fortsat være et tæt samarbejde med sygehusets øvrige specialer for konstant optimering af de tværgående patientforløb.

 

Omkring 2022 flytter Akutafdelingen ind i Nyt Nordsjællands Hospital, der med ny teknologi og rammer i verdensklasse skal imødekomme kravene til fremtidens sundhedsvæsen. Når Akutafdelingen flytter ind i det nye hospital, vil Akutmodtagelsen være suppleret af sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør. Observationsafsnittet vil fortsat ligge fysisk tæt på Akutmodtagelsen. Arbejdet derhen går ud på at optimere vores processer i den nye organisering og der er fokus på best practise indenfor såvel behandling som uddannelse og forskning i akutmedicinsk regi.

 

Akutmodtagelsen

Akutmodtagelsen og Observationsafsnittet udgør tilsammen Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital. Akutafdelingen i Hillerød er døgndækkende for alle akutte specialer, på nær gynækologi/obstetrik og pædiatri som har deres egne modtagelser. Akutafdelingen varetager omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb.

 

I Akutmodtagelsen arbejdes der konstruktivt med hospitalets 9 kommuner om nye veje udi tværsektorielt arbejde. Konkret arbejdes der i øjeblikket med muligheden for telefonrådgivning fra Akutmodtagelsen til kommuner og praktiserende læger, udgående funktioner til kommunerne fra akutsygeplejersker – og som et initiativ der allerede er iværksat; ”udskrivningsteam” der sikrer ordentlig og korrekt udskrivelse af borgere. Med andre ord er vi i tæt samarbejde med vores kommuner om at skabe kvalitet i det nære sundhedsvæsen – og dertil også det sammenhængende sundhedsvæsen som vil være til gavn for både Akutmodtagelsen men primært for patienterne som kan blive i eget hjem.

 

Akutmodtagelsen ledes af ledende overlæge med speciale i akutmedicin og almen medicin og erfaren ledende oversygeplejerske. Kendetegnet ved afdelingsledelsen er, at vi i tæt samarbejde definerer mål og processer for Akutmodtagelsen – og tror på, at det er i samskabelsen mellem fag og fagligheder at kimen til den succesfulde selvstændige Akutmodtagelse ligger. Og det er den vi stiler efter.

 

 

Arbejdsområde

Vi søger afdelingslæger og overlæger med interesse for akutmedicin, som kan deltage i visitation, modtagelse og behandling af de akutte patienter i Akutmodtagelsen.

 

Uddannelse og supervision bliver en central og vigtig del af arbejdet i Akutmodtagelsen, hvor akutlægen er rollemodel og kulturskabende for uddannelseslæger. Uddannelsesdelen vil gradvist fylde mere i forhold til supervision og uddannelse af yngre læger i introduktions-og hoveduddannelsesstillinger. 1. maj 2019 ansættes introduktionslæger i akutmedicin.

 

For den enkelte tilstræbes opnåelse af anerkendelse i specialet akutmedicin. Der vil her være mulighed for at opnå merit for tidligere relevante ansættelser. Efter behov og ønsker kan der udarbejdes et individuelt tilrettelagt program for kompetenceudvikling. Der er generelt et stort fokus på opnåelse af akutmedicinske kompetencer og den enkelte overlæge/afdelingslæge vil blive tilbudt kurser, som kvalificerer til opnåelse af specialet i akutmedicin, ex. uddannelse i ultralyd for akutmedicinere.

 

 

Vi forventer at ansøger:

 

  • Er speciallæge med interesse for akutmedicin

  • Har erfaring med akutmedicinske problemstillinger

  • Er god til at samarbejde og holde fokus i stressede situationer

  • Er fleksibel, udadvendt og god til at skabe dialog

  • Er god til at undervise og supervisere

  • Forstår sig på principper for styring og optimering af patientflow

  • Gerne vil videreuddanne sig indenfor akutmedicinske kompetencer

 

Vi tilbyder ansøger:

  • Et dedikeret team af medarbejdere og en stærk afdelingsledelse, der er visionære og handlekraftige i forhold til udviklingen af en selvstændig Akutmodtagelse og i forhold til at skabe det bedste arbejdsmiljø.

  • Mulighed for administrative ansvarsområder efter interesse og kompetencer.

  • Arbejdstid med tilstedeværelse indtil senest kl. 23. Herefter vagt udenfor tjenestestedet med mulighed for tilkald.

  • En spændende stilling som akutlæge i front, hvor din indsats spiller en stor rolle for den enkelte patient og for samspillet i Akutmodtagelsen.

  • Mulighed for deltagelse i igangværende forskningsprojekter og udvikling af egne forskningsprojekter.

   

Løn og ansættelse:

Sker efter gældende overenskomst

 

Ansøgning:

Som ansøger beder vi dig forholde dig til de syv lægeroller og beskrive dine kompetencer og erfaringer i forhold til disse.

 

Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 15. februar 2019, kl. 12.00

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. februar og evt. 2. samtale 21. februar 2019.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Kitten Engell Weber på tlf. 26208865

 

 

Fakta

Arbejdssted

Nordsjællands Hospital, Hillerød

 

Kontaktperson

Ledende overlæge Kitten Engell Weber

Kitten.engell.weber@regionh.dk

 

Adresse

Dyrehavevej 29

3400 Hillerød

 

 

Ansøgningsfrist

15. februar 2019, kl. 12.00


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Gitte Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216085
  • Quick-nr.
    361715
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Gitte Nielsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216085
  • Quick-nr.
    361715
  • Indrykningsdato
    08-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.