Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk

Sygeplejerske, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, Holbæk, 005190

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk er en stilling som sygeplejerske ledig fra 01.03.19. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Stillingen er primært knyttet til børne-teamet.

Kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske

  • Gerne børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller erfaring fra arbejde i pædiatrisk afdeling

  • Erfaring i vejledning og rådgivning

  • Fagligt engagement

  • Personlig robusthed og imødekommenhed

  • Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i team

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. 

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af nyeste viden inden for det samlede psykologiske og psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Klinikken indgår aktuelt i et større mentaliseringsbaseret forskningsprojekt.

Nærmere oplysninger om klinikken findes her

Arbejdsopgaver

Opgaverne er centreret omkring den direkte patientkontakt, deltagelse i udredning, samtaleforløb - individuelt og evt. i gruppe, psykoedukation til børn og forældre samt medicinkontrol.

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode, erfarne kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres

  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision

  • Undervisning tværfagligt

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved afdelingssygeplejerske Helle Annette Vibholm, 58 53 82 00 eller ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 17.01.19

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Adresse
    Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005190
  • Quick-nr.
    361783
  • Indrykningsdato
    03-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005190
  • Quick-nr.
    361783
  • Indrykningsdato
    03-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.