Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Radiograf med Stråleterapilinjen søges til Stråleterapien i Næstved

Stråleterapien i Næstved søger en ny kollega

 Vi søger en radiograf med Stråleterapilinjen til en fast stilling, 37 timer pr. uge pr. 1/2 2019 eller snarest derefter.

 Vi har på nuværende tidspunkt åbent i Stråleterapien fra kl.7.30-16 (i perioder åbent til kl.18). 

 Vi er 38 engagerede sygeplejersker og radiografer, der varetager strålebehandlingen ved acceleratorerne. Vi har en CT -planlægningsfunktion, hvor der er ansat to radiografer og en social- og sundhedsassistent.

Vores hverdag er præget af et tæt mono såvel som tværfagligt samarbejde, og vores nærmeste samarbejdspartnere er fysikere, teknikere, lægesekretærer og læger.

Desuden har vi lokalt i afdelingen et samarbejde med Radiologisk Afdeling, Nuklear Medicinsk Afdeling, onkologisk ambulatorium, onkologisk sengeafdeling samt den kliniske forskningsenhed.

Hos os lægger vi vægt på

  • Teamwork
  • Faglig stolthed i et højtspecialiseret afsnit
  • Faglig og personlig udvikling i et travlt og godt arbejdsmiljø

Vores forventninger til dig

  • Du har dansk autorisation, som radiograf med Stråleterapilinjen
  • Du er god til at planlægge og afvikle dine arbejdsopgaver, og vil deltage aktivt i udviklingen i specialet
  • Du har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og har et godt overblik
  • Du kan skabe en hurtig og god kontakt til kræftpatienten
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og har lyst til at lære noget nyt
  • Du har et positivt livssyn, en god humoristisk sans og er let til smil

Vi tilbyder dig

  • En dygtig og engageret personalegruppe med fokus på patienttilfredshed, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Afhængig af din erfaring, som stråleterapeut, vil introduktionen vare cirka 4 måneder i afdelingen før du må/kan arbejde selvstændigt.
  • Der ydes tillæg efter gennemført oplæringsperiode
  • Planlagt undervisning i afdelingen

Hvis du finder ovenstående spændende og udfordrende, hører vi gerne fra dig.

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingssygeplejerske Trine B. Zachariassen, 56 51 32 23 eller souschef Mona Søderdahl, 56 51 32 39.

Ansættelsessamtaler  i uge 5

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Trine Zachariassen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005256
  • Quick-nr.
    361864
  • Indrykningsdato
    10-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Trine Zachariassen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005256
  • Quick-nr.
    361864
  • Indrykningsdato
    10-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.