Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Social- og sundhedsassistent til Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5, Middelfart

Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende speciale?  
 
Du får en udfordrende arbejdsdag, hvor vi arbejder i kontaktteams og hvert team varetager al pleje og behandling af typisk 2-3 patienter. 
 
Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, hvor rammer, struktur og tydelighed samt en meningsfyldt hverdag er vigtige elementer. 
Vores referenceramme er relation mellem patient og kontaktperson som bærende værdi. 
 
Vi tilbyder en fast stilling pr. 01.03.2019 på 30 timer/uge i bl. vagter. 
 
Der kan aftales 12 timers vagtlængde med arbejde hver 3. weekend, eller 8 timers vagtlængde med arbejde hver 2. weekend. 
 
Personalet er tværfagligt sammensat og består af sekretær, læger, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, pædagoger, social-og sundhedsassistenter, samt sygeplejersker i et tæt og engageret samarbejde. 
Vi ser positivt på, at du har psykiatrisk erfaring og gerne fra afsnit med akutfunktion. Måske ”krydret” med psykiatrisk efteruddannelse omfattende miljøterapi, kognitiv behandlingsformer eller lignende.  
Har du vejlederuddannelse i forhold til elever, er det et stort plus. 
 
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som 
  • Formår at skabe relationer til svært psykisk syge og arbejde med disse over tid 
  • Er åben og direkte i sin kommunikation 
  • Er god til at lytte og har situationsfornemmelse 
  • Er fleksibel, positiv, engageret og robust 
  • Er fortrolig med at have ansvar og tage beslutninger 
  • Kan rumme emotionel adfærd og mulige konfliktfyldte og akutte situationer 
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt 
  • Er opsøgende i forhold til arbejdsopgaver, viden og psykiatrisk sygepleje 
 
Al begyndelse er krævende og vi støtter dig derfor med tilbud om: 
  • Personaleintroduktion ved Afdelingsledelsen samt introduktionsperiode for nyansatte i afsnit P5 
  • Et alsidigt og udfordrende job 
  • Supervision hver anden uge 
  • Daglig refleksion 
  • Relevante kursustilbud 
  • 2 temadage sammen med dine kolleger om året  
 
Afsnit P5 er åbent rehabiliteringsafsnit for patienter med retslige foranstaltninger og i længerevarende forløb. Afsnittet er derudover indrettet som et integreret åben/lukket funktion, der giver mulighed for etablering af lukket funktion ved behov. Afsnittet har enestuer til alle patienter, der er indrettet som en lille lejlighed med stue, soverum og toilet/bad. Der er fælles opholdsarealer både ude og inde. 
 
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet med et befolkningsgrundlag på ca. 80.000 indbyggere (18 døgnpladser), samt den retspsykiatriske funktion som dækker hele Region Syddanmark. Vi har 84 retspsykiatriske døgnpladser fordelt på seks retspsykiatriske afsnit. Der er desuden en velfungerende retspsykiatriske distriktspsykiatri.   
Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold med både tog og bil.   
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Hans Peder Østergaard på 9944 8331. 
 
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg. Ved evt. spørgsmål kontaktes TR Arif Abazi på Arif.Abazi@rsyd.dk eller tlf. 9944 8330. 
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes. 
 
Vi skal have din ansøgning senest den 24. januar 2019. 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Christina Riis
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206245
  • Quick-nr.
    361918
  • Indrykningsdato
    10-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Christina Riis
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206245
  • Quick-nr.
    361918
  • Indrykningsdato
    10-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.