Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

Sygeplejerske til intensivt ungdomspsykiatrisk døgnafsnit

Jobbet
 
B204 er et intensivt lukket ungdomspsykiatrisk afsnit, med Regionens eneste højtspecialiserede speciale i retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.  
Patienterne, som indlægges på afsnittet, kan dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan også være præget af fx svære suicidaltanker og/eller andre psykiske problemer, så som selvskade, adfærd og psykoser.  
Der er en stor viden om udredning og behandling af svært sindslidende patienter i afsnittet, og du kan i en stilling på afsnittet få stor viden indenfor ungdomsretspsykiatri.  
 
Vi tilbyder et højt specialiseret afsnit med god introduktion, mange erfarne kollegaer, supervision og sygeplejefaglig vejledning.  
  • Et godt arbejdsmiljø der vægtes højt, meget lavt sygefravær og fleksibel vagtplanlægning.  
  • Afsnittet har teamdage hver uge, hvor der bl.a. tilbydes supervision, undervisning efter behov og ønsker fra personalegruppen, deltagelse i behandlingskonference og teammøder.  
  • Kurser i psykofysisk træning.  
  • Vi har en stor faglig stolthed, med kollegaer som er stolte af deres professionelle håndværk, og yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.  
  • En erfaren og stabil personalegruppe, der kan tage godt imod erfarne samt nyuddannede.  
  • Vi er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut.  
  • Kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling.  
  • Mentorordning det første år af ansættelsen.  
  • Et afsnit med stor fokus på sikkerhed for både patienter og personale.  
  • Stort fokus på udvikling, i forhold til kurser og efteruddannelse.  
Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:  
  • Gerne med erfaring fra psykiatrien.  
  • Har gode evner for tværfagligt samarbejde.  
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst.  
  • Kan bidrage til en anerkendende tilgang til patienter, familie og samarbejdspartnere.  
  • Kan medvirke til at implementere nye udviklingstiltag.  
  • Vil påtage sig et ansvar med at udføre, formidle og udvikle den psykiatriske sygepleje.  
 
Ansættelsesvilkår  
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  
 
Stillingen ønskes besat pr. 1.marts 2019 eller snarest herefter.  
Timeantal 32-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 2 eller 3. weekend. God mulighed for indflydelse på, hvordan vagterne lægges
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.   
 
Ansøgningsprocedure  
 
Ansøgning med CV, autorisationsbevis samt eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg nedenstående link.
 
Hvis ovenstående har fanget din interesse, og du er interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annika Rasmussen på tlf.3864 0967.  
 
Du er velkommen til at besøge afsnittet efter forudgående aftale.  
 
Ansøgningsfrist mandag den 18. februar 2019 kl.12.00  
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.  
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Annika Rasmussen
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216235
  • Quick-nr.
    362050
  • Indrykningsdato
    15-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Annika Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216235
  • Quick-nr.
    362050
  • Indrykningsdato
    15-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.