Region Nordjylland

Akut: Sekretariat

bispensgade 37, 9800 Hjørring

Lægesekretær til Akutmodtagelsen i Hjørring

STOP – er du vores nye kollega til en stilling i en utrolig spændende afdeling?

Da en af vore kolleger har valgt at søge nye udfordringer, er det måske dig, vi mangler som ny kollega til Akutmodtagelsen, Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Stillingen er på 32 timer/uge og er til besættelse 01.03.19 eller efter aftale. 

Vi har brug for en kollega, som kan holde mange bolde i luften på en gang og som trives med, at arbejdsdagene er forskellige. En kollega, som er med til at sikre det gode patientforløb, og som prioriterer, at dokumentationen for udredning og behandling følger patienten.

Akutmodtagelsen er en del af Klinik Medicin på Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Den består af Triagen/Visitation, Skadestuen med traume- og akut-rum, Modtagelsen med modtagestuer, en sengeafdeling med 24 senge samt et nyoprettet Ambulatorium til Dagbehandling.
I afdelingen modtages de akutte patienter i Skade/Modtagelsen, Afsnit 402. Patienter med korte forløb, som forventes udskrevet indenfor 48 timer, udredes og behandles i Akutmodtagelsens Sengeafdeling 404. Vi udreder og behandler patienter med medicinske, pædiatriske, abdominalkirurgiske, gynækologiske og ortopædkirurgiske lidelser samt kirurgiske børn. De fysiske rammer er lyse og tiltalende med godt miljø både for patienter og personale.

Vi er her for patienterne døgnet rundt, og derfor gælder for stillingen, at der deltages i dag-, aften- og nattevagt samt weekend- og helligdagsvagt. Vores mødetider er på hverdage kl. 7-15, kl. 15-23 og kl. 23-07.
Du vil møde et engageret lægesekretærteam og få gode kolleger i en afdeling, hvor selvstændighed, ansvarlighed og nye idéer bliver værdsat, og hvor vi ligeledes værner om det gode psykiske arbejdsmiljø. Vi kan tilbyde en spændende og uforudsigelig arbejdsdag. Du vil få en stor kontaktflade til samarbejdspartnere, patienter og pårørende. Vores fokusområde er kvalitet og service i det akutte patientforløb, og der eksisterer et godt samarbejde på tværs af faggrupper.

Vi kan tilbyde
  • Mulighed for at prøve kræfter med at arbejde i en akut modtagerafdeling
  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde med mulighed for faglig udvikling
  • En hverdag med høj aktivitet og udviklende arbejdsopgaver
  • Deltagelse i en god ”akut-kultur” med et godt arbejdsmiljø præget af høj grad af selvstændighed og samtidig et nært kollegialt samarbejde, hvor teamarbejde er et nøgleord
  • En afdeling, hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • Ansættelsesforhold med mulighed for indflydelse på egen vagtplan (afdelingen har implementeret ”Min Tid”)
  • Mange fordele ved skiftende arbejdstider; vi kan blandt andet nævne:
    • Hverdagsfri, da man optjener afspadsering, når man arbejder i weekenden
    • Løntillæg, når du arbejder i vagt (aften, nat,  weekend samt helligdage) 
Til gengæld forventer vi, at du:
  • Har en godkendt lægesekretæruddannelse
  • Behersker blindskrift (10-fingersystem)
  • Trives med, at de opgaver, der fylder mest i hverdagen er journalskrivning og registrering af patientforløb
  • Er fleksibel, udadvendt og er villig til at arbejde i blandede vagter
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har personlig modenhed og kan agere i en travl hverdag med et højt patientflow
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og tage ansvar
  • Kan yde en god service for patienterne og pårørende som repræsentant for vores organisation
  • Trives med at have mange personer omkring dig og har evne for og vilje til at samarbejde
  • Kan håndtere til tider svære situationer
  • Er fortrolig med edb, herunder AS400, Labka, WebPas samt Clinical Suite.
Mangler du yderligere information?
Er du meget velkommen til at rette henvendelse til ledende lægesekretær Anette Nikkelsen tlf. 97 64 11 37 eller til lægesekretærerne i Akutmodtagelsen tlf. 97 64 25 36.

Hvad gør du nu?
Er ovenstående job lige noget for dig, så send os en motiveret ansøgning bilagt CV ved at klikke på SØG JOB nedenfor. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist 28. januar 2019. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 5.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anette Nikkelsen
  • Adresse
    bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5386
  • Quick-nr.
    362158
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Anette Nikkelsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5386
  • Quick-nr.
    362158
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.