Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Introduktionslæge søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland - Aabenraa, 1-årig stilling tilbydes pr. 1. marts 2019 eller efter aftale

Om afdelingen
 
Vores afdeling giver mulighed for en bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er fortrinsvis et ambulant speciale. Afdelingen varetager den samlede service for de 3-19-årige med psykiske lidelser og sygdomme. 
Afdelingen dannedes per januar 2017 som en fusion af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Aabenraa-Kolding og Esbjerg under en fælles afdelingsledelse. Godt 1000 børn og unge henvises årligt til ambulatoriet i Vejle, Aabenraa respektiv Esbjerg. Afdelingens ungdomspsykiatriske sengeafsnit findes på det psykiatriske hospital i Esbjerg samt i tilknytning til Aabenraa Sygehus. Afdelingens børnepsykiatriske dagafsnit ligger i tilknytning til Aabenraa-ambulatoriet. 
Børne- og ungdomspsykiatrien Sydjylland har omkring 280 ansatte, heraf 30 (dygtige og tilgængelige) læger. 
Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner. 
Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium Aabenraa ligger i Familiehuset sammen med Børne- og ungeklinikken, Sygehus Sønderjylland. Optageområde er Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa Kommune. 
 
Jobindhold 
 
Som introduktionslæge arbejder du både med børn, unge og deres familier og er fast tilknyttet et tværfagligt team – den behandlingsansvarlige speciallæge i teamet vil være din vejleder. Du deltager også i fællesvagt med voksenpsykiatrisk afdeling på Aabenraa-matriklen (lav vagthyppighed !). Der foreligger godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagte strukturer for den lægelige videreuddannelse. Vi har en forskningsstrategi og –organisation (i samarbejde med Forskningsenheden i Odense). Vi vægter fagligheden højt, og du vil få regelmæssig klinisk vejledning, ligesom der er mulighed for at deltage i såvel introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri som psykoterapeutisk grundkursus (med dertil knyttet supervision). 
 
Hør mere 
 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Thorsten Schumann 9944 6582 eller ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen 9944 6502.  
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem YL og Danske Regioner. Mulighed for deltidsansættelse kan drøftes. 
 
 
Ansøgningen
 
Søg stillingen online via linket herunder. 
Ansøgningsfrist er den 27.01.19 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i 29.01.19 (eller efter aftale). 
Der er gode muligheder for at opnå ansættelse i hoveduddannelsesstilling med basis i Aabenraa i forlængelse af introduktionsstilling. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Pia Thomsen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5004-12-52-i-01
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206306
  • Quick-nr.
    362180
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Pia Thomsen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5004-12-52-i-01
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    206306
  • Quick-nr.
    362180
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.