Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 7, 4200 Slagelse

Social- og sundhedsassistent til Mave-Tarm og Karkirurgisk sengeafsnit, Slagelse sygehus

 

Karkirurgien søger personale!

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med karkirurgiske patienter, og som har mulighed for senere på året at flytte med specialet til Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Her i afsnittet har vi plads til 8 elektive/subakutte karkirurgiske patienter. De fleste af vores patienter starter deres forløb i karkirurgisk ambulatorium, som vi har et tæt samarbejde med.

De karkirurgiske patienter stiller høje krav til din faglighed og kompetencer, da denne patientgruppe ofte har komplekse problemstillinger på grund af flere konkurrerende diagnoser.

Vi sørger for en god oplæring i specialet, så du føler dig klædt på til udfordringen.

I afsnittet lægger vi ydermere vægt på høj kvalitet i sygeplejen og arbejder målrettet med patientsikkerheden og den patientoplevede kvalitet.

Vi arbejder ud fra princippet tildelt patientpleje og udfører sygepleje med respekt for den enkelte patients integritet og behov.

Vi har brug for dig, som vil tage aktivt del i dette, sammen med de øvrige social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker i afsnittet.

Vi søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer pr. uge, blandede vagter, arbejde hver anden weekend.  Andet timeantal efter aftale.

Vi søger en social- og sundhedsassistent der

  • Vil medvirke til at patienternes ophold bliver en god og tryg oplevelse
  • Har erfaring fra ét eller flere kirurgiske specialer
  • Har gode kommunikative og pædagogiske evner i forhold til arbejdet med den karkirurgiske patient, der ofte har en længere indlæggelse
  • Kan trives i en travl hverdag, hvor opgaverne hurtigt kan ændre sig
  • Vil medvirke til udvikling af sygeplejen og eventuelt har interesse for forskning
  • Er engageret, ambitiøs, tryghedsskabende, dynamisk, omstillingsparat og flytbar
  • Møder på arbejde med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø på tværs af alle faggrupper

Vi tilbyder

  • Introduktion og målrettet oplæring i specialet af et engageret personale samt mentorordning
  • Muligheder for faglig udvikling
  • En god blanding af ungt og erfarent personale, der anerkender hinandens forskelligheder
  • Et personale der lægger vægt på humor i dagligdagen
  • Tæt samarbejde på tværs af faggrupper
  • En afdeling der har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø hver dag

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christie Moestrup tlf. 93577910, for at høre nærmere om stillingen.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2019

Opstart snarest muligt.

Kontaktperson:

Navn: Christie Moestrup

Email: chrmo@regionsjaelland.dk

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Christie Moestrup
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005330
  • Quick-nr.
    362186
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Christie Moestrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    005330
  • Quick-nr.
    362186
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.