Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

Applikationskoordinator med baggrund som bioanalytiker eller laborant

Er du uddannet bioanalytiker eller laborant, og brænder du for at løse opgaver inden for sundheds-it? Så er du måske vores fremtidige Applikationskoordinator i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT).
 
Region Hovedstaden og Region Sjælland drifter og udvikler sammen en fælles elektronisk patientjournal: Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen har siden 1. januar 2018 været fuldt implementeret på alle hospitaler og sygehuse.  
 
Vi søger en Applikationskoordinator til at indgå i teamet Orders Paraklinisk, som varetager byg og vedligehold af det Parakliniske område i Sundhedsplatformen. Det omfatter Patologi, klinisk immunologi, klinisk biokemi og klinisk mikrobiologi.  
 
Din kommende hverdag  
Du skal være med til at sikre, at Sundhedsplatformens diagnostiske område udvikles og vedligeholdes både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Dit primære fokus vil blive mikrobiologi, der omhandler arbejdsgange for bestilling og svarvisning.  
 
Vi søger en medarbejder, som kan være med til at analysere, udvikle og implementere løsninger, samt varetage de daglige driftsopgaver i form af sagshåndtering fra brugerne.  
 
Du vil blive tilknyttet sektionen Diagnostiske Systemer, og dine opgaver vil blandt andet være, at:  
  • bygge og vedligeholde eksisterende funktionalitet  
  • kvalitetssikre og teste nye versioner samt koordinere ændringer  
  • indgå i test og fejlrettelser  
  • sørge for den daglige drift  
  • analysere og optimere løsninger i diverse projekter  
  • indgå i teamet som mentor for kliniske byggere  
  • overvåge fejlkøer  
Din profil  
Du er uddannet bioanalytiker eller laborant, og du har gerne kendskab til Sundhedsplatformen eller de diagnostiske systemer i de to regioner.  
 
Vi forventer, at du har erfaring med en eller flere af nedenstående punkter:  
  • har kendskab til mikrobiologi eller andre laboratorie specialer  
  • har erfaring med undervisning i Sundhedsplatformen  
  • er god til samarbejde og sparre med kollegaer fra eget og andre teams  
  • er god til problemanalyse  
  • er vedholdende og helhedsorienteret  
  • har gode engelskkundskaber både skriftlig og mundtlig  
Derudover er det en fordel, hvis du:  
  • har flair for it og grundlæggende kendskab til Office-pakken  
  • kan lide at arbejde med flere snitflader  
  • har erfaring i at håndtere flere interessenter  
Vi tilbyder  
Hos os får du:  
  • et spændende og udfordrende job  
  • et dynamisk miljø med frihed under ansvar  
  • mulighed for at være med til at gøre en forskel for sundhedssektoren i to regioner  
  • dygtige og engagerede kolleger og et stærkt fællesskab  
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling  
  • uddannelse og certificering i anvendte værktøjer (certificeringen foregår i USA og tager 2-3 uger)  
Ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.  
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og dit primære ansættelsessted vil være på vores kontor på Borgervænget 7, 2100 København Ø.  
 
Yderligere oplysninger  
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:  
  • Teamkoordinator, Susanne Birk Rasmussen for Orders Paraklinisk på tlf. 2162 2156  
  • Sektionschef, Lene Maria Andersen på tlf. 5115 3994  
Ansøgningsfrist  
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online senest den 28.01.2019.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  
 
 
CIMT tilbyder job med mening i et stærkt fagligt miljø  
Vi driver, supporterer og udvikler It, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. På hospitalerne handler teknologi om liv. Om at helbrede og redde liv. Vi hjælper syge mennesker til en bedre livskvalitet. Sundhedsteknologi er afgørende for læger, sygeplejersker og andre ansatte kan give patienterne den bedste behandling. I CIMT skaber vi grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.  
 
Læs mere om os her: https://www.regionh.dk/imt
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Lene Maria Andersen
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216277
  • Quick-nr.
    362203
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Maria Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216277
  • Quick-nr.
    362203
  • Indrykningsdato
    17-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.