Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske søges til intensivt afsnit B1 på Psykiatrisk Center Amager

Jobbet: 
Kom og vær vores nye kollega! 
 
Da vi har valgt at opnormere vores samlede vedligeholdelsesindsats/deeskaleringsindsats i afsnittet, søger vi nu en sygeplejerske med lyst og mod på akutpsykiatri. 
Hverdagen er afvekslende og udfordrende og du vil kunne arbejde med mange facetter af sygeplejen. Du vil kunne anvende din allerede eksisterende viden, samt erhverve dig ny, idet Psykiatrisk Center Amager er i gang med en stor udvikling. 
Vi søger en sygeplejerske i blandede vagter. Timetallet kan du selv have indflydelse på imellem 32-37 timer, med weekendvagt hver 2 eller 3 uge. 
 
Vi tilbyder: 
På lukket afsnit B1 samarbejder vi tæt med de øvrige intensive afsnit, og vi har gang i en række udviklingsopgaver, som du også bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og deeskalering, fokus på tvang, nye ideer til pårørende kontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner, patienttilfredsheds måling på IPads m.m. 
 
Der er i alt 4 lukkede afsnit på Psykiatrisk Center Amager, hvoraf B1 har plads til 15 patienter. Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et stort motionsrum og boldbane.  
Vi har derudover et aktivitetsteam på tværs af B1 og vores naboafsnit B2, der skal bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter, samt nedsætte angst og aggressioner. Der er for nuværende ansat en billedkunstner, en musikterapeut og en psyko-motorisk terapeut. Aktivitetsmedarbejderne er uden for normering og er derfor en ekstra hjælp for plejepersonalet. 
Vi har ligeledes en medarbejder med brugerbaggrund ansat på B1, som bibringer afsnittet stor deeskalerende effekt, samt mulighed for at anskue patienternes problemstillinger ud fra et nyt perspektiv. 
 
Vi modtager alle patienter, der har brug for en lukket dør, og der vil være patientforløb, der varer fra få dage op til flere måneder. Vi har jævnligt mange retslige patienter. 
I afdelingen prioriterer vi tæt samarbejde de lukkede afdelinger imellem, da det efter vores mening øger sikkerheden og den faglige sparring. 
 
Der er tilbud om supervision én gang om ugen i afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om sygeplejefaglige problematikker. Der kan tilbydes relevant efteruddannelse, så der er mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. 
 
Vi har en hel del sygeplejersker ansat, hvorfor der vil være god mulighed for løbende sygeplejefaglig sparring.  
 
Vi tilbyder desuden imødekommende og sjove personalegrupper, der også laver en del sociale tiltag. 
 
Vi forventer, at du 
  • Er uddannet sygeplejerske. Hvis du er nyuddannet så kan vi tilbyde et individuelt tilpasset introduktionsforløb i samråd med dig.  
  • Har interesse for at arbejde med patienter i lukket regi 
  • Finder det spændende at arbejde med udvikling af den psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang, herunder Safewards som deeskaleringsmetode i alle døgnets 24 timer. 
  • Kan arbejde tværfagligt. 
  • Er fleksibel. 

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse d. 1 marts 2019 eller snarest derefter. 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, FTR Helle Thorhus (PC Ballerup), 4026 9569, hendes mail: helle.thorhus@regionh.dk
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
 
Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
 
Ansøgningsfrist den 27.januar 2019,  kl. 12.00.
Det forventes at afholde samtaler løbende og i uge 5. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maiken Lüthje på telefon 38641600/ mobil 30717636. 
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager, Vesterbro og København SV. Befolkningstallet udgør omkring 176.000 borgere, og der forventes yderligere befolkningstilvækst. 
Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Fra 1. maj 2015 er der 120 sengepladser fordelt på 4 intensive og 3 åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertil hørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.  
Den ambulante behandling varetages i Psykiatrisk Ambulatorium på Hans Bogbinders Alle og GL. Kongevej i  specialiserede teams. Team 1 behandler patienter med affektive tilstande og personlighedsforstyrrelser, Team 2 med debuterende psykoser før og efter behandling i OPUS, og Team 3 patienter med længerevarende psykoser. Derudover er der to OP-teams (opsøgende psykoseteams) og to OPUS-teams. Endvidere er der på centret et psykoterapeutisk afsnit med ambulante behandlingstilbud, og et ældrepsykiatrisk ambulatorium, og et kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Centeret yder konsulent- og tilsynsfunktion på bocentre i optageområdet samt på Amager Hospital.  
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses-, og undervisningsaktivitet, samt en Forskningsenhed. Centret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier; KBU (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin, samt til introduktions-, og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og uddannelse af specialpsykologer. Centret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur. 
 
Du kan læse mere om centret her
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216290
  • Quick-nr.
    362213
  • Indrykningsdato
    18-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216290
  • Quick-nr.
    362213
  • Indrykningsdato
    18-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.