Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, Rønne Rønne

Anæstesisygeplejerske med præhospitale opgaver

Anæstesiafsnittet på Bornholms Hospital søger en anæstesisygeplejerske fra 1. maj 2019 eller tidligere.
 
Om os
Anæstesiafsnittet bemandes af 16 anæstesisygeplejersker. Afsnittet varetager såvel akutte som elektive anæstesier til gynækologi, obstetrik, ortopæd- og parenkymkirurgi samt øre/næse/hals. Der er ca. 1900 anæstesier pr. år.  
 
Afsnittet bemander øens akutbil med anæstesisygeplejersker og anæstesilæger i tæt samarbejde med den præhospitale virksomhed. 
 
Anæstesisygeplejerskerne løser desuden opgaver i forbindelse med kritisk syge patienter på helikoptertransporter og andre akutte opgaver på hospitalet. 
 
Vi uddanner en anæstesikursist årligt, sygeplejestuderende og Falckreddere. 
 
Om dig
Vi ønsker en kollega, som:
  • er specialuddannet anæstesisygeplejerske  
  • har ATCN-kursus eller er indstillet på at erhverve sig dette 
  • har præhospital erfaring eller ønsker kompetenceudvikling på området - dette er ikke et krav 
  • kan arbejde selvstændigt og i teams, initiativrig og fleksibel 
  • har høj grad af personligt og fagligt engagement og interesse for at deltage aktivt i udvikling 
  • har gode kommunikative og samarbejdsevner samt vægter det sociale højt
  • har lyst til og interesse for at arbejde med kursister samt sygeplejestuderende 
  • bidrager til et godt læringsmiljø 
Vi kan tilbyde
Vi tilbyder dig: 
  • spændende faglige og vekslende arbejdsopgaver i afdelingen samt præhospitalt
  • erfarende, engagerede og højt kvalificerede kollegaer
  • gode arbejdsvilkår med mulighed for at arbejde selvstændigt samt involvering i arbejdsopgaver
  • godt læringsmiljø for kursister og andre uddannelsessøgende
  • en afdeling hvor der er forventes deltagelse i diverse arbejdsgrupper og aktiv deltagelse i afsnittets udvikling
Bornholm
Bornholms Hospital betjener ca. 39.700 indbyggere samt et varierende antal turister.
 
Hvis du ikke allerede bor på Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx   
 
Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.
 
Læs mere om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Arbejdstid er 37 timer i skiftende vagter med rådighedsvagt fra vagtværelse.
 
Ansættelse er pr. 1. maj 2019. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Stine Nexø Flade på tlf. 38 67 14 71, mail Stine.Nexoe.Flade@regionh.dk eller Oversygeplejerske Anette Kragh på tlf. 38 67 14 02, mail anette.kragh@regionh.dk.
 
Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem senest mandag den 18. februar 2019 kl. 12.
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Simi Singh
  • Adresse
    Ullasvej 8, Rønne Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216308
  • Quick-nr.
    362279
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, Rønne Rønne
  • Kontaktperson
    Simi Singh
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216308
  • Quick-nr.
    362279
  • Indrykningsdato
    21-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.