Overlæge til epidemiologisk og klinisk forskning
Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital søger en overlæge med mangeårig forskningserfaring og prominent forskningsportefølje, der kan hjælpe os med at videreudvikle hospitalets forskningsmiljø og portefølje og herved understøtte strategien med at sætte hospitalets forskning på agendaen både regionalt, nationalt og internationalt.
Nordsjællands Hospital har store ambitioner med forskningen på og omkring hospitalet. Vi har en forskningsafdeling med 10 dygtige medarbejdere og en årlig bevilling på 0,8 – 1 % af hospitalets driftsbudget til forskning.
Forskningsafdelingen har som formål at bidrage til bedste evidensbaserede udredning og behandling af hospitalets borgere samt på sigt at fremme folkesundheden i Nordsjælland ved at udføre kliniske og epidemiologiske forskningsprojekter på højeste internationale niveau med fokus på sygdommes årsagsforhold, forebyggelse, prognose og mekanismer på alle niveauer inklusive ’BIG DATA’ og genomisk plan. I Forskningsafdelingen samarbejder vi tæt med kliniske eksperter i bestræbelserne på at forbinde den traditionelle årsagssøgende epidemiologi med den klinisk forskning og herved bidrage med ny og patientrelevant indsigt i sygdommes grundlæggende natur.
Primære arbejdsopgaver
• Videreudvikle det epidemiologiske forskningsmiljø på Nordsjællands Hospital
• Understøtte det forskningsstrategiske arbejde i afdelingen og på hospitalet (klyngestruktur)
• Udvikle det tværgående forskningssamarbejde med det kliniske område inden for specifikke ansvarsområder (særligt inden for det kardiologiske forskningsmiljø)
• Sikre ekstern finansiering
• Tiltrække og supervisere yngre forskere
Vores nye forskers uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er læge med speciallægeanerkendelse og gerne indenfor et klinisk speciale. At du har en ph.d.- eller doktorgrad og betydelig dokumenteret erfaring med tiltrækning af eksterne midler. At du har betydelig erfaring indenfor klinisk epidemiologisk forskning, og har vilje og evner til at samarbejde på tværs af kliniske specialer og faglig baggrund, samt vejlede og motivere yngre kolleger i forskningen.
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en god formidler af forskning.
Vi tilbyder
Et hospital i rivende udvikling på vej mod det nye Nordsjællands Hospital med visioner om at fremme forskningen og en opbakkende ledelse, der ser forskningen som en vigtig og central funktion, for at sikre regionens borgere den nyeste teknologiske og bedst mulige behandling, også i fremtiden.
Der vil være mulighed for selvstændigt at udvikle jobindholdet afhængig af individuelle forudsætninger og ønsker.
Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som overlæge i henhold til den regionale overenskomst for overlæger.
Ansøgning
Din ansøgning fremsendes elektronisk via linket i annoncen. Du oploader din ansøgning og CV med publikationsliste (de 10 vigtigste publikationer). Under Øvrige dokumenter oploader du kopi af eksamensbeviser, autorisationer fra Sundhedsstyrelsen, herunder speciallægeautorisation samt forskningsplan.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. februar 2019 kl.12:00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 27. februar 2019.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Vi vil meget gerne tale med dig, hvis du har spørgsmål eller overvejelser om enten profil, forskningsfelt eller andet. Kontakt forskningschef Thea Kølsen Fischer tlf. 24401718.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Charlotte Christiansen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
216415 - Quick-nr.
362535 - Indrykningsdato
25-01-2019 -
Ansøgningsfrist
22-02-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×