Overfysioterapeut til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Attraktiv lederstilling med spændende udfordringerEn stilling som overfysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Ortopædkirurgisk fysioterapi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2019 eller efter aftale.
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i 2011-2012 og er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.
Center for Planlagt Kirurgi modtager u-selekterede elektive ortopædkirurgiske patienter primært fra Region Midtjylland, men også fra øvrige regioner i Danmark. Patienterne fordeler sig inden for næsten alle områder af det ortopædkirurgiske speciale.
For yderligere information se: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/center-for-planlagt-kirurgi/om-cpk/
Om afdelingen/stillingen:
Der er i Ortopædkirurgisk fysioterapi ansat 21 fysioterapeuter
1 sekretær
1 serviceassistent
1 klinisk underviser
1 souschef
1 overfysioterapeut
Der er i stabsfunktion til Centerledelsen ved CPK ansat en klinisk specialist (fysioterapeut), der har tværgående opgaver i centeret, og særligt har fokus på udvikling af fysioterapeutiske ydelser og patientforløb. Der er ligeledes en forskningsansvarlig fysioterapeut ansat i CPK.
Opgaverne for fysioterapeuterne i CPK er:
1) udredning og diagnostik
2) behandling af opererede patienter i forbindelse med deres indlæggelsesforløb
3) specialiseret genoptræning af ortopædkirurgiske patienter, der tilhører Regionshospitalet Silkeborg
Som noget særligt er 13 fysioterapeuter specialoplært med primært arbejdsområde indenfor udredning og diagnostik, fordelt på idræt, knæ, hofte, fod/ankel, skulder og rygspecialet.
16 af fysioterapeuterne indgår i arbejdet med behandling af alle indlagte opererede patienter og har forskellige primære arbejdsområder inden for de enkelte patientforløb
I CPK er der fysioterapeutisk fremmøde kl. 08.00 -15.30 alle ugens dage. Hertil er der fremmøde i senvagt til kl. 18.00 alle hverdage til ny-opererede sammedags-patienter.
Fysioterapeuterne deltager således i vagtarbejde på alle helligdage og i weekendvagt ca. hver 4. uge og i senvagt fra kl. 08.00 – 18.00 ca. hver 2.-3. uge.
Vi har brug for en visionær og rummelig og anerkendende leder, der vil bruge - og udvikle de kompetencer, der er i afsnittet.
Overfysioterapeuten indgår i funktionsledelsen med afdelingssygeplejerskerne fra sengeafsnit, ambulatorium og patienthotel samt en ortopædkirurgisk overlæge.
Vi ønsker en overfysioterapeut med flg. kvalifikationer:
- Erfaring med ledelse og fysioterapeutisk grunduddannelse
- Gerne erfaring med det elektive ortopædkirurgiske fysioterapeutiske område
- Relevant lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende eller interesse for at tage uddannelsen
- Rummelighed, gode samarbejds-, kommunikative- og pædagogiske evner
- Selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst
- Evne til at gennemføre dynamisk, synlig og handlekraftig og anerkendende ledelse
- Interesse for udvikling af fysioterapeutiske ydelser og patientforløbene i afsnittet
- Ser muligheder i stedet for begrænsninger
- Evne til at medinddrage, uddelegere og skabe udvikling
- Mod på at indgå i et ledelsesteam
Vi tilbyder:
- Et ledelsesområde, som er præget af et godt og tæt tværfagligt samarbejde
- Mentor ordning
- Mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af det fysioterapeutiske område i CPK
- En aktiv, engageret og professionel medarbejderstab
- Mulighed for at være med til at udvikle patientforløbene i klinikkerne
- En stilling med spændende og udviklende ledelsesmæssige udfordringer
- Et understøttende ledernetværk blandt afsnitslederne i CPK
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler i midt’en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Der må forventes en prøvetid på 3 mdr.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til;
Oversygeplejerske Mette Fjord Nielsen, mobil nr. 2369 6641 eller ledende overlæge Peter Toft mobil nr. 2478 9479.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde onsdag den 20. februar 2019.
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 26. februar 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej 1, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Mette Fjord Nielsen - Stillingstyper
Ledende fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
16267 - Quick-nr.
362625 - Indrykningsdato
29-01-2019 -
Ansøgningsfrist
20-02-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×