Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Er du interesseret i en kombi stilling mellem et lunge/intern medicinsk afsnit samt et lungeambulatorie, så er det DIG vi søger

Sygeplejerske søges til lunge/intern medicinsk afsnit, på Holbæk sygehus. Stillingen vil være en kombi stilling med 20 timer i afdelingen og 12 timer i ambulatoriet i gennemsnit pr. uge. Stillingen er med weekendvagt hver 3. weekend i sengeafdelingen. Stillingen ønskes besat 1. april eller snarest derefter.

Vi er et dynamisk og levende lunge/internmedicinsk afsnit med plads til 24 patienter.   

Specialet spænder bredt, idet vi både varetager den akutte lungemedicinske sygepleje, henunder NIV behandling, samt plejen til den palliative lungepatient. Derudover har vi internmedicinsk patienter, med fokus på reumatologiske lidelser. 

Derudover har vi et lungeambulatorie som undersøger og behandler patienter med mange forskellige lungemedicinske diagnoser. F.eks. KOL, astma, allergi, tuberkulose, lungefibrose, kronisk bronkitis, pneumoni mm.

Vi søger:

En sygeplejerske, som har et fagligt grundlag inden for det lungemedicinske speciale, og som er arrangeret og initiativrig, og som formår at holde hovedet koldt i travle perioder, men samtidig formår at bidrage til det gode arbejdsmiljø, da vi vægter vores sociale kapital meget højt, selv når tingene går stærkt.

Du skal være i stand til at se patienter og pårørende som en samarbejdspartner, og kunne prioritere og strukturere dine opgaver, så patienterne og pårørende oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.

Vi tilbyder:

  • Vi kan tilbyde dig et afsnit med et fagligt dygtigt personale, novicer og erfarne, som alle brænder for den lunge/intern medicinske patient. Vi tilbyder en god introduktion til specialet samt sygehuset. Derudover tilbydes alle nyansatte sygeplejersker på Holbæk sygehus et 4-dages kompetenceudviklings forløb, der gennemføres 2 x årligt. Endelig tilbydes der supervision og erfaringsudveksling til alle deltagere.

  • Vi tilrettelægger et individuelt introduktions program passende til dine kompetencer/erfaringer.

  • Vi tilbyder en mentor ordning, så du som sygeplejerske får den bedst mulige start i dit nye job.

  • Vi vægter den faglige udvikling meget højt, og dette giver sig til udtryk i rig mulighed for oplæring og videreuddannelse inden for specialet.

  • Selvstændige konsultationer med egne patienter og assistance ved lægeambulatorier

  • Sparring med fagligt dygtige kollegaer

  • En afdeling som er uddannelsessted for læger, sygeplejestuderende, SSA-elever samt redder-elever og vejledning er derfor en naturlig del af det daglige arbejde

  • En fast stilling med et timeantal på 32 timer i blandede vagter og med weekend vagt hver 3. weekend.

Hvis du vil vide mere:

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge stillingen og du vil sende en motiveret ansøgning til os. Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Diana Ahlquist
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005454
  • Quick-nr.
    362758
  • Indrykningsdato
    31-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Diana Ahlquist
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005454
  • Quick-nr.
    362758
  • Indrykningsdato
    31-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.