Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Lægesekretær til Øjenklinikken, Rigshospitalet - Glostrup

Har du øje for det gode patientforløb, er du engageret, ansvarsfuld og positiv - og kan du se dig selv som klinikkens ansigt udadtil, så er du måske vores nye kollega.  
Øjenklinikken søger en uddannet og gerne erfaren lægesekretær pr. 1. marts 2019 eller senere. Stillingen er på 37 timer/uge på hverdage i dagtiden.  
 
Om Øjenklinikken  
Øjenklinikken er Danmarks største øjenklinik og modtager patienter fra hele landet. Klinikken er geografisk placeret på Rigshospitalet – Glostrup, men har også afsnit på Kennedy Centret, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet – Blegdamsvej. Vi er ca. 360 ansatte, heraf 60 sekretærer.  
 
Dine opgaver  
Som sekretær er du kernen i planlægningen og registreringen – og samtidig er du vores ansigt udadtil.  
Øjenklinikken er lykkedes rigtig godt med at implementere Sundhedsplatformen og vores erfaring er, at man som sekretær med fordel kan arbejde kombineret i front og mere tilbagetrukket.  
Vi søger en ny kollega i vores AMD-team (alders relaterede nethindeforandringer). De daglige opgaver i denne stilling er dels teamarbejde med henvisninger, arbejdslister, booking af tider, telefon- og mailbesvarelse samt øvrige administrative opgaver.  
Dels vores reception, hvor man modtager patienter, booker tider og bestiller kørsel. Du vil arbejde i tæt samarbejde med teamets øvrige sekretærer.  
 
I Øjenklinikken lægger vi meget vægt på at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling. Og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker – også selv om det er arbejdskrævende og tidskrævende for os. Til gengæld fører flertallet af øjenspecialets behandlinger til bedre syn og bedre livskvalitet.  
 
Om dig  
  • Du skal være uddannet lægesekretær og have øje for faglig udvikling.  
  • Du skal kunne lide en omskiftelig hverdag, der kræver hurtig ændring af planlægningen.  
  • Du skal have flair for den direkte patientkontakt i receptionen, hvor opgaverne kan variere meget.  
  • Du må gerne have indgående kendskab til Sundhedsplatformen.  
  • Erfaring fra tidligere arbejde i en Øjenklinik/-afdeling er en fordel, men ingen forudsætning.   
Vil du vide mere?  
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lone Jakobsen på tlf. 3863 4705.  
 
Ansøgningsfrist  
Mandag d. 18. februar 2019 kl. 08.00  
Der vil blive afholdt samtaler tirsdag/onsdag i uge 8.  
 
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.  
Vi er en røgfri arbejdsplads.  
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.  
 
Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216595
  • Quick-nr.
    362975
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216595
  • Quick-nr.
    362975
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.