Bioanalytiker til Klinisk Biokemisk afsnit, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
På Sydvestjysk Sygehus, Klinisk Biokemisk Afsnit
(KBA), har vi brug for en uddannet bioanalytiker. Der er tale om et barselsvikariat
fra 26. marts 2019 eller efter aftale. For vikariatet gælder, at det er en
fuldtidsstilling med blandede vagter og mødetid kl. 7 i dagvagter.
Jobbeskrivelse:
Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) rummer 5 teams, der
dækker alle laboratoriemedicinske specialer med undtagelse af Nuklearmedicin.
Vi er et højt udviklet laboratorium med mange automatiserede processer i de
forskellige specialer. I KDA er der ansat ca. 200 medarbejdere med flere
forskellige faglige baggrunde, hvor bioanalytikere udgør størsteparten.
Se mere om afdelingen her.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med spændende udfordringer og med
fokus på, at yde den bedste kvalitet over for vores patienter samt sikre en
effektiv drift og et godt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsplads med fokus på
medarbejdernes kompetenceudvikling både fagligt og personligt, og vores
afdeling er desuden præget af høj ansvarsfølelse, respekt, samarbejde og godt
humør.
Vi forventer, at du:
- er uddannet bioanalytiker
- er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- er serviceminded med en positiv indstilling til arbejdet
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- har et godt overblik, også i travle tider
- har et positivt livssyn og besidder et godt humør
- er mødestabil
- er fleksibel og struktureret
For at komme i betragtning er det nødvendigt med
erfaring i det klinisk biokemiske område. Dette gælder i særlig grad
prøvetagning på FAM, kendskab til Cetrea og i ambulatoriet, kendskab til
Bookplan samt praktisk erfaring i daglig drift af apparatur. KBA er fulgt med
tiden og har i dag en velfungerende apparaturpark, hvoraf en stor del er
automatiseret.
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2019
Vi afholder samtaler i uge 9 eller 10 2019.
Har du lyst til at arbejde i en velfungerende afdeling
med forskellige faggrupper og specialer, så send en ansøgning via nedenstående
link.
Øvrige oplysninger:
Oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse
til:
Afdelingsbioanalytiker Elin Rasmussen tlf. 79 18 33 31
Afdelingsbioanalytiker Conni Petersen tlf. 79 18 24 27
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende
overenskomst mellem Danske Regioner og Danske bioanalytikere.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Elin Rasmussen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
26-03-2019 - Regionens jobnr.
206515 - Quick-nr.
362994 - Indrykningsdato
05-02-2019 -
Ansøgningsfrist
20-02-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×