Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Overlæge til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital evt. med funktion som specialesansvarlig eller afsnitsansvarlig

Vi søger en overlæge med visioner for udvikling af specialet i akutmedicin samt stærke kompetencer indenfor samarbejde og forbedringsarbejde.  
 
Hvis stillingen indebærer funktion som speciale- eller afsnitsansvarlig, vil du sammen med afdelingssygeplejersken få ansvar for den daglige drift og forbedringsarbejde i Akutmodtagelsen samt indgå i afdelingens ledelsesteam.  
 
Visioner og planer  
Vi vil skabe en af landets bedste akutmodtagelse målt på patientbehandling, uddannelse, forskning og arbejdsmiljø. Vi arbejder allerede med tidsstyrede patientforløb (fremover kaldet ”Akutpakker” i Region Hovedstaden), som sætter patienten i centrum. Dette skal skabe patientforløb med fokus på få sektorovergange samt ensartet og hurtige udrednings-/behandlingsforløb.  
 
Vi er i proces med at indføre Regionens vision om speciallæger med i front 24/7/365. Dette understøttes af velfungerende tværfaglige teams, som kan styre flow og logistikken i en travl afdeling. Det er vores målsætning, at alle Yngre Læger skal arbejder superviseret i Akutmodtagelsen. Vi har 4 læger ansat i Introduktionsstillinger til akutmedicin og fra december 2019 læger i hoveduddannelses-stillinger til akutmedicin.  
 
Afdelingen har en deltidsansat professor med speciel fokus på biomarkører ved akutte tilstande. Vi er påbegyndt projekter i både klinisk og organisatorisk forskning relateret til akutmedicin.  
 
I 1. halvdel af 2021 tager vi en ny Akutmodtagelse i brug, som bliver indgangsporten for næsten alle akutte patienter til Hvidovre Hospital. Der ligger et stort organisatorisk og kulturelt arbejde foran os i forbindelse med denne omstilling, og her ser vi en evt. speciale- eller afsnitsansvarlig overlæge som en væsentlig aktør for at opnå succes.  
 
Dine arbejdsfunktioner  
Som overlæge refererer du administrativt og lægefagligt til den ledende overlæge i Akutmodtagelsen. Du er medansvarlig for den lægefaglige og kliniske patientbehandling indenfor afsnittets funktionsområde. Vi forventer at du vil sikre og udvikle patientforløb af høj kvalitet og faglig standard. Du vil i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge være med til at sikre og understøtte uddannelse af alle faggrupper. Du skal i dagligdagen sørge for et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen samt iht. vores eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive inddraget i arbejdet omkring organisering og implementering af den ny Akutmodtagelse, som vi tager i brug primo 2021.  
 
Der indgår ikke personale eller økonomiansvar i stillingen.  
 
Syntes du at dette lyder spændende? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Akutmodtagelsen.  
 
Vi tilbyder:  
  • Et hospital og en afdeling med store visioner og planer på akutområdet  
  • Planer for integration mellem akutområdet og det øvrige hospital
  • En fagligt udfordrende, men også travl arbejdsplads
  • Mulighed for indflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for faglig sparring
  • Mulighed for relevant efteruddannelse
  • Fornøden efteruddannelse således at du kan erhverve speciallæge anerkendelse i Akutmedicin
  • Mulighed for deltagelse i forskning
  • En afdeling hvor der er fokus på det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø
 
Vi forventer at du:  
  • Har visioner for udvikling af specialet akutmedicin
  • Gerne erfaring med implementering af forbedringsarbejde
  • Er speciallæge i et relevant speciale, gerne intern medicin, anæstesiologi, geriatri, kirurgi eller almen medicin
  • Gerne fagområde i akutmedicin og erfaring fra akutmodtagelse  
  • Er rollemodel for Akutmodtagelsens læger, sygeplejersker og øvrige personale
  • Har erfaring med modtagelse og behandlingsansvar for alle typer akutte patienter. I begyndelsen overvejende medicinske, men i takt med udbygning også kirurgiske patienter
  • Har erfaring med at lede behandlingsteams og kunne styre patient flow
  • Er god til at kommunikere og samarbejde på tværs
  • Har evner og lyst til selvstændigt at vurdere patienter samt at skabe sikre og hurtige patientforløb  
  • Holder af at undervise og supervisere yngre kolleger  
 
Arbejdstilrettelæggelse  
Du vil indgå i bagvagtsfunktion for vagthold bestående af mellemvagter og KBU læger. Bagvagten har tilstedeværelse i nattevagt. Vi tilstræber en vagthyppighed på max 2 a/n vagter per mdr. samt 2 dagvagter i weekenden (fx lørdag og søndag) max hver 4 uge, herudover dagvagter på hverdage.  
 
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst  
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.  
 
Løn  
Forhandles i forhold til gældende overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger  
Ved henvendelse til ledende overlæge Christian Rasmussen eller ledende oversygeplejerske Karin Lornsen Jakobsen.
 
Send din ansøgning ved at klikke på "søg job"  
 
Ansøgningsfrist: Fredag d. 22. februar 2019 - kl. 12.00.  
 
Samtaler afholdes den 26.2 eller 27.2  
 
Om afdelingen  
Vi modtager i øjeblikket dagligt ca. 55 akutte medicinske patienter i 29 senge. Knap 70 procent udskrives direkte fra Akutmodtagelsen indenfor 48 timer. I nærmeste fremtid vil alle patienter blive indlagt i akut/ambulant regi med behandlingsansvar i Akutmodtagelsen.  
Afdelingen er organiseret som en hybrid Akutmodtagelse, dvs. bagvagtsfunktionen dækkes af egne speciallæger samt speciallæge fra samarbejdende specialer. De yngre læger med vagtfunktion i akutmodtagelsen er ansat i diverse medicinske specialer samt akutmodtagelsen. Vi har 4 yngre læger ansat i Introduktionsstillinger til akutmedicin og fra december 2019 2 i Hoveduddannelsesstillinger til Akutmedicin.  
 
Derudover rummer afdelingen et Akutambulant afsnit med traumemodtagelse, lægevagt, et følge-hjem-team, et Geriatrisk team samt CVI og kørselskontor. Det Akutambulante afsnit modtager ca. 150 patienter på hverdage og op imod 200 skadepatienter i weekenden.  
Vores afdeling er travl, fagligt udfordrende og bemandet af en stor tværfaglig gruppe af professionelle og dygtige kolleger. Vi er ca. 100 sygeplejersker, 50 sekretærer samt fysioterapeuter og speciallæger (6 i akutmodtagelsen, 2 i geriatrisk team og 3 på skadegangen).  
 
Amager og Hvidovre Hospital  
Amager og Hvidovre Hospital er en af Region Hovedstaden store virksomheder. Med til hospitalerne hører også Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital. Det fælles optageområde er hele den sydlige del af København. De fusionerede hospitaler er særdeles aktive inden for forskning og udvikling, og målet er at tilbyde patienter den bedste kvalitet af pleje og behandling.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216611
  • Quick-nr.
    363012
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216611
  • Quick-nr.
    363012
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.