Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kongevejen 252, 2830 Virum

Børnefysioterapeut søges til fast stilling

Vi har en ledig stilling på 34 timer om ugen til ansættelse 1. marts 2019 eller snarest derefter. En af vores dygtige fysioterapeuter gennem mange år, har søgt nye udfordringer. Vi søger derfor en engageret børnefysioterapeut 1.3.19 eller snarest derefter. 
 
Vil du være en del af terapien på Geelsgårdskolen? Har du lyst til at varetage undervisningsrelateret og vedligeholdende sansemotorisk træning i et tæt tværfagligt samarbejde med Geelsgårdskolens øvrige personale? 
 
Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden med ca. 125 elever i alderen 6-25 år og ca. 300 medarbejdere. I terapien er vi 24 fysio- og ergoterapeuter, to sygeplejerske, en medhjælper samt en afdelingsleder. 
 
Stillingen er tilknyttet Spor 2, hvor eleverne har multiple funktionsnedsættelser og er uden et funktionelt talesprog. der lægges vægt på det gode samspil, den kommunikative og motoriske udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lærere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt pædagogiske medhjælpere omkring eleverne. 
 
Arbejdspladsen har fokus på, hvordan faglighed kan folde sig ud i samarbejde med elever, forældre og tværfagligt personale. Derudover har vi fokus på faglig udvikling og sparring i terapien og sætter en ære i at være en specialiseret arbejdsplads med højt fagligt niveau. Trivsel, nærvær og motivation prioriteres højt – ligesom et godt grin. Vi tilbyder dygtige og engagerede kolleger, som gerne deler ud af deres viden. 
 
Vi forventer, at du 
  • er uddannet fysioterapeut og er fagligt velfunderet 
  • har erfaring med at arbejde med børn med handicap 
  • er god til at skabe kontakt til børn og motivere dem  
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner 
  • har erfaring med forældresamarbejde 
  • trives i en travl hverdag med faglige udfordringer, afvekslende opgaver, medindflydelse og ansvar 
  • kan og vil deltage i løsningen af skolens mangeartede opgaver 
  • ser muligheder og bidrager til at skabe god trivsel og højt fagligt niveau på arbejdspladsen 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Vi får eventuelt, ud over ansættelsen i den faste stilling, mulighed for yderligere en ansættelse i et længerevarende vikariat. 
 
Ansøgningsprocedure 
Ansøgning og CV skal sendes online via knappen 'søg job' senest 17. februar 2019. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at læse om skolen og afdelingen på: www.geelsgaardskolen.dk eller kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på telefon 40 25 15 85. Vi forventer at afholde samtaler den 27. februar 2019.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Susanne Munk-Winther
  • Adresse
    Kongevejen 252, 2830 Virum
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216621
  • Quick-nr.
    363022
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Kongevejen 252, 2830 Virum
  • Kontaktperson
    Susanne Munk-Winther
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216621
  • Quick-nr.
    363022
  • Indrykningsdato
    05-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.