Region Midtjylland

Nyresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus

Lægesekretær søges til Nyresygdomme, Klinik

Er du en dygtig lægesekretær? Har du lyst til være en del af en velfungerende og faglig stolt
lægesekretærgruppe? Trives du med flowet i et ambulatorium? Så er det netop dig, vi har brug for! Vi søger en lægesekretær til en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Dagligt har vi mellem 100-130 patienter igennem ambulatoriet, så det er en fordel, at du brænder for en travl og alsidig hverdag med patientkontakt og et bredt tværfagligt samarbejde. Foruden patienter til Nyremedicinsk Klinik modtager vi også patienter til Blodtryksklinikken, Peritonealdialyseklinikken og Klinik for Dialyseadgange.

I Nyremedicinsk Klinik varetager vi efter et rul opgaver som
  • visitation
  • daglige bookinger (både tider og blodprøver)
  • telefoniske henvendelser fra patienter og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • face-to face patientkontakt
  • kørsel (booking og registrering)
  • journalskrivning
  • mangeartede daglige opgaver i samarbejde med læger og sygeplejersker
  • en bred vifte af øvrige administrative opgaver både ”i” og ”udenfor” EPJ
  • på sigt evt. specialopgaver

Vi forventer, at du
  • har erfaring med og brænder for arbejdet i et ambulatorium
  • er erfaren bruger af MidtEPJ (fra henvisning til epikrise og alle registreringer derimellem, booking af tider og blodprøver, korrespondancer, retning af fejlregistreringer samt meget gerne kendskab til bookingmodulet)
  • har solidt kendskab til og erfaring med visitation af henvisninger, det vil sige korrekt håndtering, indkaldelser samt registrering af korrekt ventestatus
  • mestrer afskrivning af såvel klinik- som stuegangsnotater og er ”hurtig på tasterne”

Personprofil
Du brænder for en dynamisk hverdag med patienten i fokus. Du er serviceminded og imødekommende (overfor patienter, dine kolleger samt samarbejdspartnere). Du er motiveret og mødestabil. Du har en positiv indstilling til dig selv, lægesekretærfaget og klinikken samt trives i en travl hverdag. Du tager medansvar for udførelsen af såvel rutineprægede som selvstændige opgaver. Og ikke mindst at du har gode samarbejdsevner - tænker "vi" og ikke "jeg".

Dine kolleger
Vi er en lægesekretærgruppe med 10 engagerede og ansvarsfulde lægesekretærer, og du bliver den 11. Med base i Nyremedicinsk Klinik får du fire ”nær”-kolleger. Der er nok at se til, men vi vægter en god atmosfære med sekretærmøder, faglig udvikling, intern undervisning og sparring højt.

Om Nyresygdomme
Nyremedicinske patienter er ofte patienter med en kronisk sygdom, som ofte er indlagt. Lægesekretærernes arbejde er omdrejningspunktet for afdelingens drift. Vi arbejder målrettet for at sikre, at patientforløbene glider mellem vores forskellige afsnit (sengeafsnit, dialyse samt klinikker). Der er derfor også stort fokus på afskrivningen fra dag til dag.

Oplysninger om stillingen
Såfremt du vil vide mere er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anni Sørensen, 4046 0341.

Den daglige arbejdstid ligger i øjeblikket tidsrummet 7.30-15.30. Der er weekendvagt efter rul, p.t. hver 10. uge, fredag indtil kl. 17.00, lørdag 8.00-14.00, hvilket udløser en fridag den efterfølgende fredag. Det er kun uddannede lægesekretærer, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er 20. februar 2019. Samtaler afholdes fredag den 22. februar 2019 om formiddagen. Tiltrædelse den 1. marts eller efter aftale. Der bedes vedlagt relevant uddannelsesdokumentation og evt. udtalelser.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anni Sørensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    16370
  • Quick-nr.
    363062
  • Indrykningsdato
    06-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Anni Sørensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    16370
  • Quick-nr.
    363062
  • Indrykningsdato
    06-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.