Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital søger en uddannet lægesekretær til fast nattevagtstilling.

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling søger en uddannet lægesekretær, som har masser af gå på mod til vores fødegang og fødemodtagelse. Ønsker du at arbejde i et meget travlt, men yderst spændende og livsbekræftende speciale og vil du være med til at sikre, at patienterne altid får en god oplevelse? Så vil vi meget gerne høre fra dig. 
 
Den ledige stilling er en stilling i fast nattevagt på 30 timer fra den 1. april 2019, eller tidligere hvis muligt. Du vil fungere som akutsekretær på vores fødegang samt varetage opgaver fra vores fødemodtagelse også. Det forventes at du selvstændigt kan løse udfordringer og prioriterer i dine opgaver, da du vil være den eneste sekretær i vagten. Så det skal du være 100% indstillet på. Vi går ud fra, at du trives med det akutte arbejde og at du arbejder engageret med høj arbejdsmoral og fokus på service og kvalitet. Ligeledes går vi ud fra, at du er indforstået med vilkårene for det vagtbærende område. 
 
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling har landets største fødeafdeling og dækker et optageområde på knap en halv mio. borgere. Afdelingen består af ca. 450 ansatte og har årligt omkring 7.000 fødsler, 13.000 indlæggelser, 63.000 ambulante besøg og 6.200 operationer. 
 
Som sekretær på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling bliver du en del af en sekretærgruppe på 40 sekretærer fordelt på 8 sekretariater. I marts 2017 overgik hospitalet til at anvende Sundhedsplatformen som elektronisk patientsystem. Dette har betydet nye standarder, nye arbejdsopgaver samt opgaveglidning. Implementeringen af Sundhedsplatformen har gjort, at vi har rigtig meget fokus på udvikling samt på at skabe fremtidens opgaver for afdelingens sekretærer. Ledelsen for sekretærerne i afdelingen stræber efter, at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor sekretærerne løfter i flok og hver enkelt bidrager aktivt til et godt samarbejde. 
 
Vi forventer, at du: 
  • Er uddannet lægesekretær 
  • Er gearet til akutte funktioner 
  • Vil være med til at videreudvikle vores afdeling ud fra de rammer og vilkår vi har 
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og empatisk  
  • Er initiativrig, nysgerrig og har gode samarbejdskompetencer  
  • Yder en god service og forstår betydningen af et godt tværfagligt samarbejde  
  • Er systematisk og struktureret med et godt overblik  
  • Kan arbejde lige godt i team som selvstændigt 
  • Kan have mange bolde i luften og holde hovedet koldt i et hektisk, men spændende arbejdsmiljø 
  • Aktivt bidrager til et godt arbejdsmiljø 
Til gengæld tilbyder vi: 
  • Åbenhed over for initiativ, gode idéer og medindflydelse 
  • Tillid til den enkelte medarbejder 
  • Et godt arbejdsmiljø og kompetente kollegaer  
  • Et spændende og fagligt udviklende job med tæt faglig sparring 
  • En social sekretærgruppe, som har deres eget festudvalg (med mange sjove tiltag) 
Konkrete arbejdsopgaver: 
  • Akutsekretær på vores jordemoderkontor, hvor blandt andet alle områdets nye borgere bliver oprettet 
  • Akutsekretær for vores fødemodtagelse 
  • Arbejdslister 
  • Telefonbetjening 
  • Servicering af patienter, læger og jordemødre   
  • Diverse administrative ad hoc opgaver 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for HK-ansatte indgået mellem HK/Kommunal og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Yderligere oplysninger og ansøgning 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Carina Jørgensen på telefon 38 62 26 01. Desuden henvises til vores hjemmeside www.hvidovrehospital.dk  
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. februar 2019, kl. 12.00.  
Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt i uge 9 - 2019
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Monica Bitsch
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216659
  • Quick-nr.
    363117
  • Indrykningsdato
    07-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Monica Bitsch
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216659
  • Quick-nr.
    363117
  • Indrykningsdato
    07-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.