Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

En dedikeret lægesekretær til Ortopædkirurgisk Klinik i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.

Ortopædkirurgisk Klinik er en del af HovedOrtoCentret På Rigshospitalet. Vi er 160 ansatte i klinikken, heraf 45 læger. Klinikken er inddelt i 5 sektioner: Alloplastiksektionen, Traumesektionen, Tumorsektionen, Rygsektion samt Børne- og Håndsektionen. Disse sektioner varetager alle højt specialiserede funktioner i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgi. 
 
Jobbet 
Ortopædkirurgisk Klinik søger en lægesekretær 37 timer/uge til start 1. april 2019. Stillingen er placeret i Rygsektionen, hvor vi servicerer en bred vifte af ortopædkirurgiske patienter hver dag, men du skal være indstillet på, at der kan blive tale om rokering i fremtiden.  
 
Vi kan tilbyde  
  • En bred vifte af opgaver fra de klassiske såsom telefonbetjening og indkaldelse af patienter – til de mere specialiserede som f.eks. håndtering af proceduretjekliste og diverse konferencer  
  • Fleksible arbejdstider med plads til et godt familieliv ved siden af, dog ved ferie/sygdom/kurser og lignende, skal der påregnes ændring i komme-gå-tider 
  • Søde og servicemindede kolleger med fokus på godt arbejdsmiljø og god patientservice 
Vi tilrettelægger arbejdet, så du er fast tilknyttet Rygsektionen, men skal selvfølgelig også være indstillet på, at dække ind for kollegaerne ved ferie og fravær for vores andre sektioner. Vi anstrenger os for at strikke en hverdag sammen, der passer den enkelte medarbejder i det omfang, det overhovedet er muligt.
 
Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden, også selvom vi har travlt. Det er en tilgang til arbejdet, du skal kunne skrive under på.
 
Vores forventninger 
Du skal have en baggrund som lægesekretær. Det er en fordel, hvis du kender til det ortopædkirurgisk speciale, men det er ikke et krav – du vil selvfølgelig blive klædt på til opgaverne. Vi forestiller os, at du: 
  • Trives med en travl og afvekslende hverdag 
  • Kender de kliniske systemer inkl. Sundhedsplatformen 
  • Er servicemindet og kan lide at have med patienter at gøre 
  • Som det naturligste i verden hjælper dine kolleger, og ser løsning af opgaver som et fælles ansvar 
Vi ser gerne, at du kommer med nysgerrighed, gå på mod og er stabil i dit fremmøde. Faglig stolthed på dit fags vegne er også noget, vi vægter højt. 
 
Hvis du vil være med til arbejdet i hospitalets frontlinje, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Fristen er søndag den 24. februar 2019 og vi holder samtaler i uge 9, 2019.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Efter gældende overenskomst og efter nærmere aftale med forhandlingsberettigede organisation. 
 
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Anja Priess på 35 45 18 02 / anja.priess.02@regionh.dk eller Helle Jensen, lægesekretær på 35 45 55 59 / Helle.jensen.05@regionh.dk 
 
 
Rigshospitalet er røgfrit.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216700
  • Quick-nr.
    363196
  • Indrykningsdato
    08-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    216700
  • Quick-nr.
    363196
  • Indrykningsdato
    08-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.