Rigshospitalet. Klinik for Ergo- og fysioterapi, Blegdamsvej søger fysioterapeuter indenfor det infektionsmedicinske og neurokirurgiske/neurointensive område.
Da flere kolleger er flyttet langt væk, har vi to faste stillinger; en stilling på 32 timer indenfor det infektionsmedicinske område samt en stilling på 35 timer indenfor det neurokirurgiske/neurointensive område. Desuden har vi et vikariat på 37 timer indenfor det neurokirurgiske område. Stillingerne er med start 1. maj 2019. Vikariatet løber frem til 30. november 2019.
Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Klinik for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Blegdamsvej og Glostrup. Klinikken er organiseret i 6 teams med 3 teams på hver matrikel. På hver matrikel er der cirka 70 ergo- og fysioterapeuter, 3 afdelingsterapeuter, 2 forskningsterapeuter, 2 udviklingsterapeuter og 2 kliniske undervisere i fysioterapi. Stillingerne er i team 4, som består af 15 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter.
For yderligere information henvises til klinikkens hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/klinik-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx
Fysioterapeuterne arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale omkring vurdering og behandling af patienterne. Vi søger en kollega med interesse indenfor specialerne samt evne og lyst til at indgå i faglig udvikling med fokus på optimal ressourceudnyttelse til gavn for både patienter, samarbejdspartnere og kolleger.
Dine primære opgaver vil være:
-
Vurdering og neurologisk genoptræning af indlagte patienter i kort intensivt forløb
-
Respiratorisk vurdering og behandling
-
Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og personale
-
Tværfaglig kommunikation i henhold til screening og prioritering af patientbehandlinger og forløb
-
Tværfaglig planlægning af specialiserede og almene genoptræningsforløb på tværs af sektorer
-
Skriftlig dokumentation herunder udfærdigelse af fysioterapeutisk status samt genoptræningsplaner
-
Der er vagtarbejde hver 6. weekend
Vi søger kolleger som:
-
Har et højt fagligt ambitionsniveau
-
Trives med en travl og ofte kompleks hverdag
-
Tager ansvar, initiativ og deler ud af viden og erfaring
-
Er god til tværfagligt samarbejde og til at kommunikere
-
Er selvstændig, hjælpsom og kan strukturere sin arbejdsdag
Vi kan tilbyde:
-
Introduktionsforløb
-
Hjælpsomme og fagligt engagerede kolleger samt god mulighed for faglig sparring
-
Spændende arbejdsområder i udvikling, som du får mulighed for at præge
-
En arbejdsplads hvor tværfaglighed og trivsel værdsættes højt
-
En arbejdsplads hvor der med udgangspunkt i klinikkens udviklingsstrategi prioriteres tid til faglig udvikling
Ansøgere må meget gerne tilkendegive om der ansøges om fast stilling eller vikariat og indenfor hvilket speciale.
Yderligere oplysninger om stillingerne:
Kan fås ved henvendelse til:
Specialeansvarlig fysioterapeut Josefin Agergaard – ift. infektionsmedicin. Tlf: 3545 1272. Mail: josefin.agergaard@regionh.dk
Fysioterapeut Sofie Grue Ladefoged – ift. neurokirurgi/neurointensiv. Tlf: 3545 9485. Mail: sofie.grue.ladefoged@regionh.dk
Afdelingsterapeut Charlotte Broberg. Tlf: 3545 1274. Mail: charlotte.broberg@regionh.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning samt eksamensbevis, CV og referencer sendes via link senest mandag den 25.2.2019 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. og 13. marts 2019.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Charlotte Broberg - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2019 - Regionens jobnr.
216718 - Quick-nr.
363220 - Indrykningsdato
08-02-2019 -
Ansøgningsfrist
25-02-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×