Spændende reservelægestilling til intern medicin/medicinsk gastroenterologi/hepatologi i godt læringsmiljø på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital
En stilling som reservelæge ved Abdominalcenter
K, Bispebjerg Hospital, er ledige til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest
muligt derefter. Vi har et ledigt intronummer og kan derfor tilbyde ansættelse
i en klassificeret introduktionsstilling allerede 1. juni 2019 afhængig af
ansøgerens kvalifikationer.
Har du interesse for
gastroenterologi/hepatologi og ønsker du samtidig, en bred klinisk indsigt i
intern medicinske specialer, så er denne stilling måske noget for dig.
Den medicinske
gastroenterologi/hepatologi på Bispebjerg er en del af Abdominalcenter K og du
kommer til at arbejde på en afdeling hvor vi samarbejder tæt med
abdominalkirurgien og hvor du samtidig møder den interne medicin i bred
forstand.
Om afdelingen
Afdelingen varetager
diagnosticering, behandling og pleje af patienter inden for medicinsk
gastroenterologi og hepatologi. Vi behandler især patienter med inflammatorisk
tarmsygdom, pancreassygdomme og levercirrose, men også patienter med andre
varianter inden for specialet. Adominalcenter K råder over 90 senge, og heraf
er 20 medicinske inkl. 3 semi-intensive observationssenge. Desuden har
gastroenterologien eget ambulatorium med 10.000 besøg årligt, og driver
hospitalets Diagnostiske Enhed. Endoskopiske undersøgelser foregår i
Abdominalcenterets endoskopiafsnit.
Afdelingen lægger vægt på gode og
sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde, forskning og udvikling
samt på et godt kollegialt miljø.
Vi har en velfungerende
forskningsenhed og afdelingen er videnskabelig aktiv inden for både
gastroenterologi og hepatologi, der er mulighed for at engagere sig i projekter
inden for epidemiologi, forebyggelse, rehabilitering og patofysiologi.
Du skal deltage i
forvagtsfunktionen med 7-skiftet vagt i medicinsk modtageafsnit og
akutmodtagelsen. Vi har fælles vagt med den endokrinologiske afdeling, så du
vil møde et bredt udsnit af den interne medicin i dine vagter. Der er
tilstedeværelse af speciallæge til kl. 21:00 og bunden bagvagt for at sikre
kompetence og supervision i vagten.
Derudover deltager du i stuegang
og efter kompetencevurdering eventuelt også i gennemgange på nyindlagte
patienter og i tilsynsfunktionen.
Hvis du vil vide mere om
stillingen, er du velkommen til at kontakte specialeansvarlig overlæge Frank
Schiødt (tlf. 22363320), overlæge Nanna Martin Jensen (tlf. 21475863), eller
ledende overlæge Lars Tue Sørensen (tlf. 21320249), Abdominalcenter K,
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning og CV sendes online via
linket her på siden senest
Søndag den 28. februar 2019, kl.
24:00.
Vi afholder løbende
ansættelsessamtaler.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Frank Vinholt Schiødt - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
216776 - Quick-nr.
363323 - Indrykningsdato
11-02-2019 -
Ansøgningsfrist
28-02-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×