Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital, søger 2 afdelingslæger
Er du speciellæge i hæmatologi, og drømmer du om at udfordre dine evner som kliniker i en hæmatologisk specialafdeling præget af vækst og ordentlighed ? Og vil du gerne arbejde i en afdeling, hvor vi sætter patienten først? Så er du måske en af vore nye kollegaer.
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Afdelingen har gennem de seneste år haft stigende aktivitet, - en udvikling, der tænkes at fortsætte de kommende år. Aktivitetsstigningen skyldes dels, at afdelingen i forbindelse med den seneste revision af specialeplanen fik tre nye højtspecialiserede funktioner, og dels, at patientgrundlaget i det hæmatologiske speciale generelt er stigende.
Grundet ovenstående søger vi nye kollegaer, og vi opslår derfor to afdelingslægestillinger til besættelse 1. juni 2019 eller efter aftale.
Lidt om afdelingen
Hæmatologisk afdeling X er funktionsopdelt i 2 teams:
-
Ét team, der varetager udredning og behandling af patienter med maligne lymfoproliferative sygdomme, myelomatose og benigne hæmatologiske sygdomme, lige som teamet varetager autologe stamcelletransplantationer på regionsbasis.
-
Ét team, der varetager udredning og behandling af patienter med akutte leukæmier, myelodysplastisk syndrom, kroniske myeloproliferative sygdomme samt opfølgning af allogent transplanterede patienter.
Vi søger en afdelingslæge til hvert af de to teams.
Hvad tilbyder vi?
I begge stillinger er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får en stilling med gode kollegaer og et godt akademisk miljø. Afdelingens kultur er præget af vækst, ordentlighed og en god omgangstone. Vi har fokus på patient- og pårørendeperspektivet, og vi har et aktivt forskningsmiljø, inden for såvel klinisk forskning som epidemiologisk, laboratoriemæssig og kvalitativ forskning.
Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i hæmatologi.
Du skal have lyst til at deltage i afdelingens kliniske forskning, præ- og postgraduate undervisning samt undervisning og uddannelse af afdelingens øvrige personalegrupper.
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt, og hvor vi sætter patienten først.
Du er forskningsaktiv eller har ambitioner om fremover at indgå i forskningsmæssige sammenhænge i afdelingen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionens Lønnings- og Takstnævn.
Til stillingerne er knyttet bagvagtsfunktion.
Fremsendelse af ansøgning
Ansøgningen skal indeholde oplysning om kompetencer indenfor speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang indeholde dokumentation herfor. Der skal medsendes curriculum vitae og publikationsliste.
Det anbefales, at du ansøger stillingen elektronisk via link på siden her.
Ansøgningen stiles til:
Ledende overlæge
Hanne Vestergaard
Hæmatologisk afdeling X
Funktionsbeskrivelser kan hentes ved at kontakte sekretær for afdelingsledelsen Bettina Junker:
Bettina.junker@rsyd.dk eller tlf. 6541 1850
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Dorthe Skov Rasmussen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
206581 - Quick-nr.
363324 - Indrykningsdato
11-02-2019 -
Ansøgningsfrist
15-04-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×