Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 57, 4700 Næstved

Koordinator til sekretariet for tarmkræftscreeningen, Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus

 

Vi søger en koordinator til at indgå i vores engagerede tværfaglige team bestående af overlæge, sekretærer og sygeplejersker.

Sekretariatet er beliggende på Næstved Sygehus og hører under Klinisk Biokemisk Afdeling.

Screeningssekretariatet varetager driftsfunktionen for tarmkræftscreeningen i Region Sjælland.

Vi rådgiver borgere og samarbejdspartnere omkring deltagelse i Screeningen.

Vi visiterer, booker og kontakter borgere skriftligt og telefonisk i forbindelse med henvisning til screeningskoloskopi.

Vi har et tæt og godt samarbejde med de kirurgiske afdelinger i regionen, som udfører screeningskoloskopier.

Desuden samarbejder vi med de øvrige screeningssekretariater i landets regioner.

Sekretariatet deltager i projekter relateret til screening for tarmkræft.

Dine opgaver vil være

  • Planlægge, koordinere og deltage i det daglige arbejde i Sekretariatet.
  • Tæt dialog med den tilknyttede lægefaglig ansvarlige om bl.a. samarbejdet med de koloskoperende enheder samt overholdelse af de nationale mål for Screeningsprogrammet.
  • Medvirke til at de nationale krav til Screeningsprogrammet overholdes.
  • Samarbejde konstruktivt med de koloskoperende enheder.
  • Bidrage til fortsat udvikling og høj faglighed.
  • Medvirke ved udvikling af f.eks. hjemmeside, telefonrådgivning, informationsmateriale m.m.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet lægesekretær eller sygeplejerske.
  • Du har flere års klinisk erfaring med ambulatorievirksomhed og meget gerne indenfor det mave-tarmkirurgiske speciale.
  • Du har gode IT kundskaber og har flair for at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du har kendskab til Sundhedsplatformen, helst på superbrugerniveau
  • Du har gode samarbejdsevner, er engageret, handlekraftig og evner at tackle udfordrende situationer.
  • Du er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du vægter et godt arbejdsmiljø højt og har evnerne til at skabe/bevare det.

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden er beliggende i dagtimerne. Sekretariatet har lukket i weekender og på helligdage.
  • Hjælpsomme og engagerede kolleger.
  • Et travlt, men rart arbejdsmiljø.
  • Introduktionsprogram og individuelt tilpasset oplæring.

Samtaler afholdes 22. og 25. februar

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Vibeke Deleurand
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005416
  • Quick-nr.
    363400
  • Indrykningsdato
    28-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 57, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Vibeke Deleurand
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    005416
  • Quick-nr.
    363400
  • Indrykningsdato
    28-01-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.