Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Afdelingslæge i kardiologi ved Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

En afdelingslægestilling ved Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse pr. 1. april 2019 eller snarest derefter.  
 
Afdelingen  
Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på sygehusene i Kolding og Vejle.  
 
Hjertemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, har ca. 180 ansatte, heraf 24 speciallæger i kardiologi. Afdelingen betjener 51 kardiologiske senge fordelt på de 2 matrikler med ca. 7.000 indlæggelser pr. år, samt en ambulant aktivitet på ca. 45.000 besøg om året.  
 
Kardiologien på Vejle Sygehus modtager ca. 3.300 akutte hjertepatienter om året i eget afsnit og varetager sygehusets regionsfunktioner på det kardiologiske område. Afdelingen medvirker til Vejle Sygehus’ funktioner som specialsygehus og har tæt samarbejde med sygehusets medicinske område.  
 
Kardiologien på Kolding Sygehus er et vigtig element i Kolding Sygehus’ funktion som akutsygehus. Der er tæt samarbejde mellem de 2 hjertemedicinske afsnit på Vejle og Kolding Sygehuse omkring de akutte hjertepatienter.  
 
Sygehus Lillebælts kardiologiske speciallæger arbejder sammen på tværs af de 2 matrikler. Der er en fælles møde- og konferencestruktur og faglige og tværfaglige teams på tværs af matriklerne. Udetjeneste på begge matrikler indgår i strukturen.  
 
Afdelingens speciallæger dækker sammen de kardiologiske hovedsygehusfunktioner på begge matrikler, samt de kardiologiske regionsfunktioner, som er lokaliseret på Vejle-matriklen. Regionsfunktionerne omfatter koronarangiografi, hjerte-CT, hjerte-MR, pacemaker-implantation, pacemaker- og ICD-kontrol, hjerteklapudredning og endocarditisudredning/behandling, synkopeudredning samt udredning af arvelige hjertesygdomme. Sygehus Lillebælts AK-center er placeret i kardiologien på Kolding Sygehus med satellitfunktion på Vejle Sygehus.  
 
Speciallægernes tilknytning til de enkelte fagområder betinges af den enkelte speciallæges interesser og kompetencer, samt den samlede afdelingsstruktur.  
 
Stillingen  
Der søges en kardiologisk speciallæge til at indgå i det kardiologiske speciallægeteam i Sygehus Lillebælt med hovedfunktion på Vejle Sygehus.  
 
Afdelingslægen forventes at deltage i afdelingens kliniske hovedopgaver såsom ambulatoriearbejde, stuegang, undervisning og supervision, samt at varetage organisatoriske opgaver efter behov.  
 
Særlige kompetencer indenfor et af kardiologiens hovedområder, eksv. det invasive område, vil have interesse for afdelingen, og funktion på området vil blive prioriteret.  
 
Afdelingslægen indgår i den kardiologiske bagvagt på Vejle-matriklen. Vagten er en 12-skiftet, 2-delt tilstedeværelsesvagt, som dækkes af speciallæger og hoveduddannelseslæger.  
 
Afdelingslægen kan indgå i afdelingens udetjenestefunktioner i kardiologien i Kolding efter aftale, ønske og behov.  
 
Ansøger
  • Skal være speciallæge i kardiologi eller intern medicin:kardiologi og oppebære kompetencer indenfor de 7 lægeroller.  
  • Bør have særlige kvalifikationer og interesse for et eller flere kliniske subspecialer indenfor kardiologien.  
  • Må have fagligt engagement og ambition, gode samarbejdsevner, fleksibilitet og godt humør.  
  • Skal være indstillet på at blive en del af den fortsatte udviklingsproces for kardiologien i Sygehus Lillebælt og indgå konstruktivt og visionært i udviklingsarbejdet.
  • Må være indstillet på at sætte patienten først, prioritere det gode patientforløb og være fleksibel i forhold til den kliniske opgave.  
 
Ansøgning  
Ansøgningen bør udformes, således at ansøgers kvalifikationer kan vurderes ift. den opslåede stilling og ansøgers særlige kompetencer og interesseområder.  
Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer ift. de 7 lægeroller.  
 
Ansøgningen fremsendes elektronisk via Region Syddanmarks elektroniske ansøgningssystem. Se linket i annoncen.
 
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingens ledelsessekretær. Funktionsbeskrivelsen forventes tilrettet i forbindelse med ansættelsen iht. eventuelle aftaler om specifikke funktioner knyttet til stillingen.  
 
Ansættelsesvilkår  
Du bliver ansat i forhold til overenskomst mellem Danske regioner og Foreningen af Yngre læger.  
Løn- og ansættelsesvilkår vil være iht. til den gældende overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.  
 
Tidsforløb  
Ansøgningsfrist er den 27. februar 2019.  
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.  
 
Kontaktoplysninger  
Ledende overlæge Flemming Hald, tlf. 7940 6767  
Flemming.Hald@rsyd.dk  
 
Afdelingsledelsessekretær Kristina Dyrgaard Jensen, tlf. 7940 5495
Kristina.Dyrgaard.Jensen@rsyd.dk  
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Kristina Dyrgaard Jensen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206611
  • Quick-nr.
    363441
  • Indrykningsdato
    13-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Kristina Dyrgaard Jensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    206611
  • Quick-nr.
    363441
  • Indrykningsdato
    13-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.